greve
gribbes| greve | gribbes |
subst. plur. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2, K 1.9.
\ Ìogså gråwèr spredt i Thy´N og på Mors; Çogså gröwèr; også *growèr spor. i Tyrstrup; Èogså gröwè/Ágröwè (K 1.9) spredt i VSønJy (K 2.7), spor. i øvrige SønJy (nord for rigsgrænsen, ± Rømø, ± Als); spec. grawè Åbenrå.
[< middelnedertysk greve; alm. (dog kun spor. syd for rigsgrænsen, og ikke afhjemlet fra Rømø og Als); syn.: fedte·grever, ister·grever, veddiker x]
= sprøde smårester efter afsmeltning af fedt. istèrèÛ sku plokès o¿ å bre·ès, å grÒwèrn ku komès i feµ·kèr hÉlèr i grönèµèr, de w¶ar sÒÛègrÒÛ¶ mæ swen·fjÉt å grÒwèr i, å di kam eñ¶ te mɬ·maÛ åm aw·tènèn = isteret (dvs. fedtet) skulle plukkes af (når man havde slagtet en gris) og smeltes, og greverne kunne kommes i »finker eller i »grønninger, det var »sødgrød med svinefedt og grever i, og de kom ind til mellemmad om aftenen. Kvolsgaard.L.73. hwa sæjer I åm "Låwer a Gråwer", som vi så·, röwen Löwer, dæ wa warmt åp i Fjedt¶gråwer. ¨ næ¶r en fæ døgtig Såldt o¶e å gådt mæ Gråw·brø¶ te¶e, så tøt a, de wa æn hær·lig Ræt¶ = hvad siger I til "lever og grever", som vi sagde, revet lever, der var varmet op i fedtegrever; når man fik godt med salt på det og godt med rugbrød til det, så syntes jeg, det var en herlig ret. TKrist.BT.79. ¡grewèrn ¡di war ¡grusomt ¡go· å hå¿ te å kom i ¡talèªdepèlsèn, ¡nær wi sku ¡hå¿ wår ¡tærèn ¡fesk = greverne de var grusomt gode at have til at komme i »talgdyppelsen , når vi skulle have vore tørrede fisk. $Anholt. Gröwe anvendtes væsentligst til at spise sammen med Sortpølserne (= blodpølserne). MØJy. De fik også blodpandekager, lavet af blod og hvedemel. Disse pandekager blev spist med "grøwer" og sirup. SVJy. (spec.:) Den første, hvide Talg gav pæne Lys; æ "Gröwer" blev atter branket, og da gav den et brunligt Affald, hvoraf man fik "Brown´Lys" (= brune lys). Hards. _ (talemåder:) være "kyw aaw Grøweren" (dvs. ked af greverne) = være ked af forholdene. MØJy. han ve te o gjø hans grewèr guè = han vil til at gøre sine grever gode, dvs. han vil til at gøre sig lækker, indsmigre sig. Bjerre. Om nærige Folk hed det: "Di gier idt dje Græwer hæn, di Kaahl" (= de giver ikke deres grever bort, de karle). Ussing.Erritsø.189.
| greve | gribbes |
| Sidens top | |
}){kind=link}