grettegrever

greve

subst. _ grÒ·w Vends; gröw· $Agger, Him, Djurs, SVJy, ØSønJy´V; græw· Anholt; græw·, gröw· VSønJy (K 2.7); Ágraw· Åbenrå; gre·w NVJy, Fur, $Vroue; gre·v Midtjy (± Djurs), SØJy, sideform i Him; gre·f, gre·v SSamsø; grew $NSamsø; gre·f Als, sideform i SØJy og ØSønJy´N. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf. (< rigsmål): grÒwèn Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).

[spredt afhjemlet]

= rigsm. (talemåder:) "Spil op, Mussekanter (= musikanter), a er af Grøvens Bønder", raabte den beskjenkede Mand i Rendestenen. Melsen.1811. de Ér eñtj hwa¿ da, de gröwèn jaw¶èr = det er ikke hver dag, greven jager, dvs. det er ikke hver dag, vi holder gilde. $Hellum. Enten vi æ Bunn heller Grøew, næ vi eet ka sk¨, saa ka vi ek heller løev = enten vi er bonde eller greve, hvis vi ikke kan skide, så kan vi heller ikke leve. Schade.132. \ (genitiv bf.:) grevens = grevefamilien [spor. afhjemlet] det var jo ¡flåt ¡næ¿ ¡gre·vèns ¡ka¿m = det var jo flot, når grevens kom. SSams.

grettegrever
Sidens top