grindsted·sogner
grine·bider| grindsted·sogner | grine·bider |
verb. _ gri·n/grij·n (K 2.0) alm.; gre·n Ommers´Ø; grièn Samsø; grej·n SØJy´SØ; Ágrí·n (K 2.0) Rømø; Ágri·n øvrige TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; grinèr $Vroue; (u.end., jf. Kort.nr.87:) gri¶èn Samsø; gri¿n øvrige Djurs, MØJy´NØ (vsa. yngre gri¿nèr), SØJy (± Tyrstrup); grin¶/grin (K 1.1) SønJy (inkl. hele Tyrstrup), SVJy (vsa. yngre gri¿nèr). _ præt. og ptc.: ´t alm.; (ptc.:) gri¶ènt SSamsø; også grij¶nt $BørglumH; også gri¿nt $Vroue; gren· hhv. gren¶ Djurs´N og ´S (dog griñ· hhv. griñ¶ $Tved); gren hhv. gren¶ NSamsø; gri·ñ hhv. gri¿ñ Sydjy, alm. i SønJy; Ágri·ñ hhv. gri·ñ TonalOmr (K 1.9)Ì; (præt.) også grí·n (K 2.1) Rømø; (ptc.) grín (K 2.1) $Hostrup; endvidere er optegnet gammel stærk præt.´form: gre¿n/gre·n (K 1.1) spor. i Sønderjy.
\ Ìd.s. i én optegnelse fra Angel.
[jf. gammeldansk grinæ, beslægtet med (og undertiden sammenblandet med) »grinne]
1) = grine (højt, hoverende, drillende, skadefro etc.); i modsætning til le x eller (i Vestjy) grinne 1 [Djurs (±V, ± Anholt), , SØJy´S, SønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: grinne 2]
 |  Tæt afhjemlet |
Ordet Ágri·n betegner her nærmest det at le (og smile) lumsk og frastødende; ordet har en ilde klang, det var i mit barndomshjem et forbudt ord; efter genforeningen bruges (ordet) nu af mange i rigsmålets betydning. $Løjt. i de sam· tuk æ skjöw¶l o smur nåt livvi o mi moñ¶ _ o så gri·nt han = i det samme tog skøvlen (dvs. den pokkers fyr) og smurte noget livvi (dvs. lervælling til vægklining) på munden af mig _ og så grinede han. Hards (FestskrSkautrup.351). _ (talemåder:) de ku fo æn dø¿ hö·n te¶ å gri·n (= det kunne få en død høne til at grine), siges om særlig stærk brændevin og lign. $Jelling. han gri·nè, næ¿r de go il·, de¶ è lisèm æ dæw¶l = han griner, når det går ilde; det er ligesom djævelen. Sall. Wenn Do spejle Dæ, stær e trold å grin Dæ i e Nak = når du spejler dig, står trolden (dvs. fanden) og griner dig (ind) i nakken. Sundeved. dæñ¶ dè gri¿n åm muèneñ, hañ kåmè te å græ·Û eñèn awtèn = den der griner om morgenen, han kommer til at græde inden aften. $Tved. \ gå derhen, hvor de griner af folk = falde i søvn (opr. vel kun om utilsigtet søvn) [spor. i Nørrejy; syn.: grinne 2, vogn x (forb. hvor der ingen vogne kører), Bismark (forb. skrive til »Bismark)] a ¡tø¿s a træµè ¡gråw· te å kom ¡de¿è ¡hæn¶ vo di ¡grin¶ a (è) fåÏk = jeg synes, jeg trænger meget til at komme derhen, hvor de griner af folk (dvs. til at få sovet noget). SØJy (DF.III.138). \ (i ed:) Det er, Katten grine mig, godt nok (hvor der muligvis er tale om en eufemisme for fanden, jf. kat x). *AarbVejle.1918.115. \ (også) = le (som neutralt udtryk) [alm. overalt i yngre dialekt; syn.: grinne 1]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skære ansigt; lave grimasser; vise tænder [spredt afhjemlet; syn.: grinne 3] æ ¡huñ¶ dæñ ¡gre¿n i¡mu¿r ham = hunden gren imod ham (viste tænder). Hards. (med spil på betydning 4:) han grin¶ som æn flæ§kèt træsk = han griner som en flækket træsko. $Darum. (hertil el. til betydning 4:) Bliver en Fure plætvis staaende paa Kant, siger man, at Furen staar og griner af Plovkarlen. Him. _ (talemåder, med varianter :) Han griner som nower dø Røw (= som en død ræv). AarbHards.1930.135. Somm griiner aa Somm gaa·ber; di er aall goe vur Hær skaa·ber = nogle griner og nogle gaber (vel = glaner), de er alle gode, som Vorherre skaber. Schade.66. "vel du hår så tår å sej et å grin å eÛ" (= vil du have det, så tag det, og sid ikke og grin af det!), siger man tidt til Børn, når de ikke ved om de vil have Mad, der bydes dem. Røjkjær.Opt. \ (også) = fortrække ansigtet til gråd; græde [spor. i Østjy´M] grine = græde (mest om børn). *MØJy (JySaml.1Rk.VIII.270). \ (også, men måske misforstået:) Grine = bide af en, skjende paa en , tale en haardt til. Ex.: En Stodder siger: jeg tør ei komme til Sognefogden og tigge; thi han griner saa fælt af mig. *Ommers (OBork.1814). \ (overført, om solen) = "stikke" (som tegn på kommende dårligt vejr). *Haderslev´egnen. \ (hertil muligvis også:) Dæñ æ åmlæj¶èn mæ hiw· baµ§kè, wo de gu·l så¿ñ gri¿n fræm 浧kèlt stæjèr = den (dvs. byen) er omkranset af høje banker, hvor det gule (dvs. kornmarker?) sådan skinner igennem enkelte steder. *SØJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vride på munden og blotte tænderne, idet ørerne lægges tilbage (om nervøs el. ondskabsfuld hest, sj. ko) [spredt i Sydjy og ØSønJy, spor. i øvrige Østjy og i MVJy´NØ; syn.: grinne 4] Andreas gik forbi det frahaands Øg, der lagde Ørerne, grinede, slog med Nakken. Aakj.FJ.13. dæñ è ¡u¿ñ, dæñ sto¿r å gri¿n å le©è ¡ø·rè = den (dvs. en hest) er ond, den står og griner og lægger ører. $Bjerre.
4) = stå åben, gabe [syn.: grinne 5] døren griner i danningen (= gaber i dørfyldningen). *SVJy (Anchersen.ca.1700). gri·n, også f.eks. om revne i træskonæse. *Sall.
| grindsted·sogner | grine·bider |
| Sidens top | |