Gre¡gorius
grej| Gre¡gorius | grej |
subst. _ el. (i to ord) Gregorius’ dag.
[spor. afhjemlet; syn.: gravers·dag, gregers·dag]
= kalenderdagen 12. marts (dvs. kort før forårsjævndøgn og derfor ofte betragtet som sommerhalvårets spæde begyndelse). Gregorii´Dag (12te Marts) maa der ikke længere lægges i Kakkelovnen eller tændes Lys om Aftenen. Krist.JyF.VI.275. _ (talemåder og vejrregler:) Gregoriusdag den blide / så skal ploven ud at skride / å go¶sèn in å le·© / å ståklèn u¶j å te·© (= og gåsen ind at ligge (på reden for at ruge), og staklen ud at tigge). GjernH (MØJy). Den 12. Marts Gregoriusdag, skal enhver Faar ta si Lam ve si Laar aa takk si Hosbond for en gowe Aar (= skal ethvert får tage sit lam ved dets lår og takke sin husbond for et godt år, idet de forlader stalden og selv finder føden). Hards´NV (HPHansen.Opt.). \ (hertil:) gregoriusdags·tø. gre¡gåridès¡tø¿ æ lisè ¡gu¶è som ¡huñè ¡læsè ¡hø¿ = gregoriusdags´tø er lige så godt som hundrede læs hø (dvs. tøvejr den 12. marts giver et godt høstår). *$Kragelund.
| Gre¡gorius | grej |
| Sidens top | |