gregers·dag
gre¡gorius·dag| gregers·dag | gre¡gorius·dag |
mn. _ gre¡går¶ès $Vodder; chre¡cho·rius $Bov; *gregor spor. i Sønderjy´N. _ genitiv (el. opr. genitiv): gregori $Løjt; *gregorre Sydjy; også skrevet *gregorii el. *gregårii
[< latin; jf. de folkelige varianter Gravers, Gregers; spredt i SønJy, spor. i Midtjy, Bjerre og $Angel]
= kalenderdagen 12. marts. _ (i talemåder og vejrregler, som personificering af »gre¡gorius·dag:) ve Gregårii tii, så æ næt å da liig vii = ved Gregorius¶ tid, så er nat og dag lige vid (dvs. lige lange). Sgr.VII.88. Gregorii den blii, den ka gjen plåww å skiiv te¶ å skrii = Gregorius den blide, den kan genne (dvs. få) plove og skibe til at skride. MØJy (Sgr.VII.88). \ (hertil:) gregorius·tø [spor. afhjemlet] "Gregorre tø æ bejer end hunde las hø" (= Gregorius¶ tø er bedre end hundrede læs hø), sagde de gamle. Det vil sige, at er det tø Gregorius dag den 12. marts, kan man vente et godt år. Københoved.I.260.
| gregers·dag | gre¡gorius·dag |
| Sidens top | |