grav·rust
grav·so| grav·rust | grav·so |
subst.
[spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; forældet; syn.: grav·minde]
= ligvers, skrevet om en afdød. Over Enhver, som døer (i starten af 1800´t.), maa Degnen forfatte en Gravskrift paa et Stykke hvidt ovaldannet Papir med andre Papirs Figurer omkring, som klistres paa Kistelaaget. De, som meest udmærke sig, faae, ligesom Brug er i Nykjøbing, en stor Blikplade, hvorpaa Gravskrivten er malet. Schade.135. Degnen blev altid anmodet om at affatte et saakaldt Gravskrift over den afdøde, dette medbragte han saa paa Begravelsesdagen ¨ og læste højt for de tilstedeværende, en Afskrift blev sendt til Trykning, for senere at indrammes til Ophængning paa en Væg i Hjemmet. Begyndelsen til et saadant Gravskrift lød i Reglen som følger: dette sorte Gemme (Ligkisterne var altid sorte) indeslutter Støvet af XX. Him. "å præñt Grawskröwter" er almindelig Idræt for gode Skribentere i Vestjylland. Røjkjær.Opt. vi håj e§t manè skjæ¬è¡ríèr o æ væ§k, de wa mjæst ¡broj·ªsaµ·, ¡graw·ªskrøw§t å komfema¡sjo¿nsªsaµ· dæ wa hæñ åp = vi havde ikke mange skilderier på væggen; det var mest brudesange, gravskrifter og konfirmationssange, der var hængt op. Skautrup.H.I.74. (overtro:) Jeg skal dø nu, for mine (afdøde) børn kommer hver nat og banker på deres gravskrifter. (Ord i glas og ramme på væggen). AarbAarh.1926.35.
| grav·rust | grav·so |
| Sidens top | |