grav·minde
grav·skrift| grav·minde | grav·skrift |
subst.
[< rigsmål; spor. i Nørrejy]
= rust, der har gravet sig ned i metal; (overført:) snavs, der har sat sig godt fast. Dær æ goæ Gravrøst i Kny·wæn (= der er gået gravrust i knivene), dvs. Rust har trængt så dybt ind, at det ikke kan fjernes. Vends. hañ hå nåk krø¿s i æ brøst, mæn dær æ graw·råst i hans ø·rèr = han har nok krøs i brystet (dvs. er fint klædt), men der er gravrust i hans øren (dvs. de er ikke rene). $Agger.
| grav·minde | grav·skrift |
| Sidens top | |