Ìgras¡sat
gras¡sere| Ìgras¡sat | gras¡sere |
Se også Ìgras¡sat (subst.)
adv. _ med sideformen gra¡sal. _ gra¡så¿t alm. (spor. også yngre gra¡sa¿t); gra¡sò¿t Vends; gra¡så¿l Hards´NV (to kilder).
1) rende/løbe/køre gras¡sat = løbe (etc.) vildt, ukontrolleret af sted; løbe løbsk; (overført:) gå amok [spor. i Nord- og Midtjy] koen begyndte at købe grassat rundt i tøjreslaget. MØJy. han drak sæ nöj så eñèli ¡mo·©ªfu¬¶ ¨ å kjor gra¡så¿t ni¶èr ar æ ba§k å grasè bodè hæj·st å vow¶n = han drak sig noget så inderligt møgfuld (på markedet) og kørte grassat ned ad bakken og skamferede både heste og vogn. $Vroue.
2) køre gras¡sat = køre i stadsvogn (på besøg el. blot for lyst) [spor. i Nordjy og Ommers] di ska u¿j te boj·l, di kyè gra¡så¿t = de skal til bryllup, de kører i stadsvogn. $Ræhr. \ (også, med omtolkning til subst.:) køre i gras¡sat = d.s. [Hards´S og ´M, spor. i øvrige Hards og i NVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
a so¿ te hañ kjor i gra¡så¿t ¡na¿rªo¿ = jeg så at han kørte i grasat (dvs. i stadstøj og stadsvogn) nord på. Skautrup.H.I.74. \ (hertil også, spøgende?:) go i graså¿t = gå i by på besøg, siges særlig om en kvinde, der ikke lystes ved at bestille noget hjemme. *$Agger.
| Ìgras¡sat | gras¡sere |
| Sidens top | |