grant
gran·træ| grant | gran·træ |
adj. _ med sideformerne gran(t)·hør, gran(t)·høret. _ grañ§thø·rèñ Hards; *gran(t)hør, *gran(t)høren SØJy; grañthø·rè $Agerskov, $Brarup; ÁgrañÁhø·rè $Øsby; *granhyere Hagerup.Angel.29.
[< grant 1; alm. i et bælte fra Herning´egnen til Vejle´Kolding, spredt i ØSønJy´N og ´M, spor. i øvrige Sydjy og Sønderjy´Ø; se kort; syn.: let·hørende, læ·hørende, lyd·hør x]
 |  Tæt afhjemlet |
= som hører skarpt, tydeligt. naar de kaldtes ind til Mad, var han mere granthørende end de fleste. Frifelt.GS.123. han er baade »varøjet og grandhør og rap til Bens. JSkytte.P.5.
| grant | gran·træ |
| Sidens top | |