gra¡nat
Ìgrande| gra¡nat | Ìgrande |
subst. _ (n/ñ/çj/j K 4.4:) grå¿ñ alm. i Nørrejy; grò¿j/gròç¿j Vends; grå¿j $Læsø; også gro¿n Ommers, MØJy; gro¿çj $Gosmer; gra¿ñ/gra·ñ (K 1.1) Sønderjy. _ genus: fk. alm.; mask. Vends (spor. også fem. el. neutr.); neutr. Læsø, Sønderjy (spor. fk. også i ´N), sideform i Midtjy´Ø og Bjerre. _ plur.: grò·j Vends; grå·ñè/grå·ñèr (K 6.2) NVJy (vsa. grå·ñ $Agger), MVJy; grå·n $Storvorde, MØJy (spor. også gro·n), Sydjy (spor. også grå·ñèr); gra·ñ SønJy.
[jf. ODS. III.Gran]
1) = lille bestanddel af noget; urenhed; støvkorn [spredt i Vestjy og Sønderjy (nord for rigsgrænsen), spor. i Østjy] fik man skå¿n eller èn grå¿ñ i¶n yw· (= fik man snavs eller et støvkorn i et øje), så skulde man hen til én, dæ ku sle·© æ yw· (= der kunne »slege øjet), dvs. med tungespidsen fjerne fremmedlegemet. Hards. dæ æ grå·ñè i æ ¡wañ¶, de æ ¡æ§ ¡hi¶è¬ ¡re¿n = der er urenheder i vandet, det er ikke helt rent. $Give. dær æ grå·ñèr i di kafè _ de gi¶èr eµèn teµ¶, de æ bæjlèrèr = der er nok grande i din kaffe; det gør intet (jf. give 11.5), det er (dvs. varsler) bejlere. $Agger. (talemåde:) Der æ eet Faa·r ve ed: E Graa·ner søkker te e R.. (= der er ikke fare ved det, granderne synker til røven, dvs. til bunden) _ hedder det om Gran, som er kommen i Drikkevahre. Schade.65.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille smule; ubetydelighed; oftest i forb. en bitte/lille grand og i nægtende forb. som aldrig/ikke en grand [alm. nord for rigsgrænsen (dog kun spredt i Vends med Læsø og på Djurs), spor. syd for; se kort; syn.: Ìbitte, korn x, kærne x, lidtevitte x, mitten]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
du må gåt ko·© èn gråñ mjælk = du må godt koge lidt mælk. Hards. dær ¡ær¶ èn ¡be§tè grån ¡smÒr i è ¡kro§k = der er en lille smule smør i krukken. $Torsted. je· ¡betè ¡gråj¶ ¡bæ·dèr = jeg er (dvs. har det) lidt bedre. AEsp.Læsø.II.105. Naar a gjör de a kan, å så wår Hæ·re han hjælper tel de grå¶èn han kan, så go¶èt jo = når jeg gør det, jeg kan, og så vorherre hjælper til den smule, han kan, så går det jo. Hards. Mæ en Skro i æ Mond, der drøvler en Graand. / Saan sir vi Mads Davlejer spanker = med en skrå i munden, der savler en smule, sådan ser vi Mads daglejer spanker. Hulmose.PJ.60. "Er der nøj særlig aa se ved æ Hav i Daa?" (= er der noget særligt at se ved havet i dag) spurgte Gregers. "Aaller en Graand", (= aldrig en smule) sagde Jakob¨ "Der drywer (= driver) ingenting (dvs. intet strandingsgods) ind nu om Daw". EBertels.H.465. (underdrivende:) a war nu ræj, saa det bundted en Graan = jeg var nu bange, så det klodsede noget. Aakj.ET.24. _ (anvendt adverbielt:) (en person) dæ e§t war hi¶el fri¿ fu·r aa wæ en Graan gæjkjæbbe = der ikke var helt fri for at være en smule geddekæbet (dvs. havde lidt underbid). Mors. han wa·n gråñ snæj¶kèr = han var en smule snedker (dvs. kunne snedkerere lidt). HammerumH (Hards). (konen var) ¡sår¶èn èn ¡le¬¶è gråñ mi¡sjo¿ns = sådan en lille smule missionsk. HSandv.Stauning.87. \ hver grand = alt(sammen). Det er saa kisom hwer graan om er Vinter = det er altsammen så trist om vinteren. *Sall. di tow¶ æ hwæ¿(r) grå¿n = de tog det altsammen. *Skyum.Mors.II.163.
3) = kort tid, lille øjeblik [spredt i Nørrejy (± Vends), spor. i SønJy] OBork.1814. sej da ni¶e jæn¶ grå¶n, do hå wal et så traw¶lt = sid da ned et øjeblik, du har vel ikke så travlt. Hards. Bí èt lildè betè Gra¶nd, så èl æ mæ = vent et lille øjeblik, så vil jeg med. HostrupD.II.1.209.
| gra¡nat | Ìgrande |
| Sidens top | |