grøn·tørv

grøn·øjne

grøn·vej

subst.

[spor. i Him, MØJy og SønJy´Ø]

= markvej. (der var) tillagt degnen 2 "grønveje", som han måtte græsse (dvs. bruge til græsning). ØH.1967.93. Æ Grønnvej vaa Smaafolks Auer = markveje var småfolks agre. ØSønJy.

grøn·tørv	grøn·øjne
Sidens top