grøn¡torsdaggrøn·vej

grøn·tørv

subst.

[spredt i Vends, Han og NVJy´N, spor. i NØJy, Hards og Midtjy´Ø]

= græstørv. Grøntørv kalder men dem, der graves i nogle Kiær, hvor Tørvejorden ikke er dybere, end at kun den øverste Grønsvær kand afskiæres til Brændsel. KAagaard.Thye.76. ¡grön·ªtör¶è kunne bruges til at udbedre hullede markveje med. $Haverslev. ¡grönªtör¶è blandedes i møddingen (jf. grønne·stykker). $Ræhr. grön·tør¶e lægges paa Husryggen som Mønning. $Havbro.

grøn¡torsdaggrøn·vej
Sidens top