grønning

grøn·padde

grønninger

subst. plur. _ grönèµèrÌ

\ Ìspor. er også optegnet (formentlig konstrueret) sing. grönèµ

[< Ìgrød, ´ning x; Han´V, NVJy; se kort]

Tæt afhjemlet

= byggrød med »fedtegrever. ChrWinther.ca.1830. grönèµèr, de w¶ar sÒÛègrÒÛ mæ swen·fjÉt å grÒwèr i, å di kam eñ¶ te mÉl·maÛ åm aw·tènèn po¶ æn talær·kiñ å sku¬ e·Ûès mæ¶ æn gafèl; møt i grönèµèrn wa Û¶ær æn smÒr·hwòl, mæn de wa swen·fjÉt å ej§t smÒr, dæ wa ij¶ èn te¶ å de§p i = grønninger, det var sødgrød med svinefedt og grever i, og de kom ind til mellemmad om aftenen på en tallerken og skulle spises med en gaffel; midt i grønningerne var der et smørhul, men det var svinefedt og ikke smør, der var i det til at dyppe i. Kvolsgaard.L.73. gröneµèr var en ret lavet af mælk, byggryn, fedt, fedtegrever og løg stegt sammen på en pande, til det bliver så tørt, at det falder fra hinanden i små klumper, som gerne må blive let brunet; drysses med allehånde; fedtegrever lægges ovenpå. Nogle koger først gryn, mælk, fedt og løg i en gryde, hvorefter grøden, når den er halvkogt, kommes på en pande sammen med fedtegrever og fedt og steges som ovenfor nævnt. $Torsted. Fedtgreverne blev ikke smeltet for hårdt af, således at der var en del fedt tilbage, og så kogte man byggrød på greverne. Det gav en ret, som kaldtes grønninger. Når grøden blev kold, blev den helt stiv af fedt, og den kunne holde sig længe. Den kunne varmes og spises som grød med ske _ med et fedthul i midten til at dyppe i _ men den kunne også varmes på panden og spises med brød til. OHøjrup.L.102. Nytaarsaften og Hellig 3 Kongers Aften fejredes omtrent med samme Højtidelighed som Juleaften. Retterne var de samme _ dog brugtes hist og her "Grønninger" som indledende Maaltid. AarbThisted.1918.31.

grønning	grøn·padde
Sidens top