grønne·stykker
grønninger| grønne·stykker | grønninger |
subst. _ (»´ing:) gröneµ alm.; græneµ Læsø; gre·neñ $Tved. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[spredt i Vends og på Læsø, i Him, Midtjy´Ø, SVJy og SønJy´V, spor. i øvrige Nørrejy (± SØJy); syn.: grønne]
= grønsvær; (mindre) udyrket areal med naturgræs; toft. Naar vi kom ud i Mosen, gravede vi Sværen eller Grønningen af et Stykke, saa stort som til en Tørvegrav, ved Siden af de øvrige fra Aaret forud. Vends. grönèµ = Jord med god Græsbund; bruges aldrig til Korn; slaas heller ikke, men bruges som det voxer (fx til græsning af kvæg). Græsset bliver for kort til at slaa men er tæt. $Tolstrup. Kirkegaarden lå hen i grønning, når en grav skulle graves, blev grønsværen gravet af ¨ Den blev så lagt ovenpå graven igen, når denne var kastet til. Gørding.93. sajtè dæm gra·j di vo æ ¡grönèµ vå elet ¡stærk = Sadder (= græstørv, til tagdække) dem gravede de, hvor Grønningen var lidt stærk. SønJy´SV. Udenfor vore Vinduer laa Grønningen, ¨ vor daglige Legeplads, hvor vi Søskende spillede Pind, Langbold og drev »So i By. AarbSkive.1946.44. \ (spec.) = fællesareal til græsning. Indtil for nogle Aar tilbage, hørte der Kohold til omtrent hvert Hus, sædvanlig kun 1 Ko, sjeldnere 2. Disse Køer græssede hele Sommeren paa Fællesgræsgangen, "e Grønning", og passedes af en lejet Hyrde. *Fanø.
| grønne·stykker | grønninger |
| Sidens top | |