græs·ålgrætte

Se også græde (verb.)

græt

subst. _ med sideformen grætte. _ græt alm.; græ÷t Vends´NV og ´MV. _ genus: fem. _ plur.: ´èr

[af uvis opr.; muligvis beslægtet med grøft, jf. APhS.XVI.301f.]

 Næste betydning

1) = tørvegrav; fordybning, hul (hvor der fx er gravet græstørv) [Vends, Læsø; se kort]

Tæt afhjemlet

Jesper æljte tørre for os, a hves saa de hænjt at vaanjt løb ej i grætten, som haj æljte tørren i mæ hans træskostøvl, saa bløv haj ilter = Jesper æltede tørv for os, og hvis så det hændte, at vandet løb ind i tørvegraven, som han æltede tørvene i med sine træskostøvler, så blev han ilter. VennebjergH. græt = det Hul, som opstaar ved at grave Digetørv, idet blot Grønsværet tages af. $Tolstrup. Halvdelen af den Mark, der tilhørte Gaarden, regnedes i Førstningen ikke for noget. Den bestod af Huller og "Grætter" og mange Steder laa Rødsandet lige i Overfladen. PChristens.SS.106.

 Forrige betydning

2) en dags græt. _ a) = den mængde tørv, en mand kan grave på en dag [spredt i Vends; syn.: grøft 2] Det var dengang Skik, at hver Tørvegraver skulde grave "en Dags Græt" om Dagen, d.v.s. en Grav paa 3´4 Alens Bredde og vistnok med 28 Bænke (jf. bænk 3.1). Det var Taksten enten der nu var 10´12 Lag Tørv eller der kun var 5´6 Lag. AFSchmidt.MT.123. Hvert sogn havde sit sted i mosen, og efter at man havde været hos godsforvalteren og betalt for så og så mange dages "græt", gravede man løs, hvor man kunne bedst. Vendsbog.54. _ b) = areal, der yder en dags græt [spor. i Vends] i das græt var i Vildmosen et stk. tørvejord på 4 x 1 favn. AEsp.VO.

græs·ålgrætte
Sidens top