grænse
Çgræs´| grænse | Çgræs´ |
Se også Çgræs´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (idet den først anførte af to former er den hyppigst optegnede i det pågældende område). _ som 1.sms.led: se Çgræs´. _ genus: stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t Vends.
1) = rigsm. (plantevækst; græsareal). tjy¶n ka lø·tj græjst om fåroo¶re; så blywwer di uruwle i nÒ·st å brøøler = køerne kan lugte græsset om foråret; så bliver de urolige i stalden og brøler. AEsp.VO. æn ka li· gåt mær§k te æ ky¿r mjæÏknès nær di kåmèr o græjs = man kan alligevel mærke, at køerne giver mere mælk, når de kommer på græs. $Jelling. (fårene) ¡di ¡stow¶ jo ¡gja·r po de ¡wo©èst ¡grÉs = de stod jo som regel på det dårligste græs. $Torsted. (der skulle) plokkes no långatje Græjs i Buçj¶jen å di gammel TÒrregra·w, å de blÒw ¨ bòçjjen sam¶el ¨ te Kwaster, der blÒw brogt te å kalk Huwsen mæ = plukkes noget langagtigt græs i bunden af de gamle tørvegrave, og det blev bundet sammen til kvaster, der blev brugt til at kalke husene med. AEsp.GG.14. I nogle Enge ¨ kan Høet ikke bruges til Kvæget, men kun til Heste og Faar. Dette skyldes, at der i Engen vokser "gal Græjs", navnlig Kærpadderok ¨, der anses for at være giftig. HKKrist.Lunde.11 (jf. også gal græs, se Çgal 8). _ (vejrregler:) Vinder æ Høns aa e Hund ærrer Grejs vil et gi Ræn = når hønsene og hundene æder græs, vil det give regn. VSønJy. Gror Græsset med vaade Lokker, da kan det høstes med tørre Sokker. AarbAarh.1937.158. _ (talemåder:) destå¿ñ æ græs grow¶r, dø¿r æ gjæj·slèµèr = mens græsset gror, dør gæslingerne. Thy (F.IV; stedvis med varianten ¨ dør »horse·mor). Om en Pige, der holdt Sjov med Karlene og kom godt fra det (dvs. uden at blive gravid), sagde man: "Der gruer idt Græjs o Aaldfarvæj" (= der gror ikke græs på alfarvej). Ussing.Erritsø.183. (om den hjulbenede:) han slæ gress mæ de jen bien og ryve e sammel mæ de åent = han slår græs med det ene ben og river det sammen med det andet. Als. Han ka høø æ græs grow i nåre = han kan høre græsset gro i Norge: om den selvkloge. SJyMSkr.1987.79. De æ it godt, hven der groe Græjs aa æ Sti imell’ æ Naboer = det er ikke godt, når der gror græs på stien mellem naboer. SJyMSkr.1928´29.126. \ (også) = udlæg til græs i sædskiftet; jf. forb. ligge i græs ndf. [spor. afhjemlet] Vor Driftsmaade den Gang var en otte Marks Drift med Brak, Vintersæd ¨ og to Aars Græs. ØH.1940.59. \ faste forb.: give én græsset. (under høslæt må der) en dygtig karl forud, at den, som følger efter, ikke skal nå ind på ham og "gi ham æ græis", det er: slå græsset, der føres af lebladet til enden af svinget (med leen), over i hans skar (= skår), foran hans le. *NMskr.1878.177. _ kyle græs på én. Ved Høslætten kunde de bageste "Slæ·tkå·l", naar de vilde genere Forkarlen "kyl Grejs å ham", d.v.s. med Leen kaste Græs ind i hans Skaar, saa han havde Vanskelighed ved "å kåst o" (= kaste af), idet det afhuggede Græs hindrede hans Le i at skære. *MØJy. _ ligge i/til græs = være bevokset med græs til græsning [spor. afhjemlet] de le©è i ¡gres i træj¶ o¿è = det (et markareal) ligger i græs i tre år. $Gosmer. de lo·i te ¡græjs i fi·è ¡å·è = det lå til Græs (dvs. lå hen som Grønjord) i fire År. $Bov. _ slå ¡af / ¡ud ad / ¡fra græsset, slå ¡i / ¡ind i / ¡ind ad / ¡til græsset (el. lign.) = slå således med leen, at græsset falder ud fra, hhv. ind over det græs, der endnu ikke er slået [spor. afhjemlet] Paa Marsken (dvs. i marskenge) ansaa man det nødvendigt "at slaa i Græsset", det vil sige at Slætterne slog saaledes, at Græsset blev liggende forinden i Skaaret, og saa skulde Afriveren med en Rive trimle Græsset ud fra Kanten, for at den næste Slætter kunde komme til. RibeAmt.1936.117. de va ¡sjæ¬èn di slåw ¡a¶ æ ªgræjs = det var sjældent, de slog af Græsset, dvs. slog ud fra Græsset. $Vodder. ve æ ¡kvorn slæ·è vi ¡iñ, ve æ ¡græjs slæ·è vi ¡u·è = ved kornet slår vi ind, ved græsset slår vi ud. $Bov. Wa grÉsèÛ møj¶ l嵶 å tæt, mot di slå te grÉsèÛ, å så sku¬ æn pij·© go¿ mæ¶ æn ryw· ba¿© æ§tèr hwæ¿r slå¿kå¿l å krat fræ¿, mæn mjÉstèndi¶èls slow di fræ grÉsèÛ = var græsset meget langt og tæt, måtte de slå ¡til græsset, og så skulle en pige gå med en rive bag efter hver slåkarl og rive fra, men for det meste slog de ¡fra græsset. Kvolsgaard.L.43.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = græsning; græsningsret [spor. afhjemlet] (grandebrev 1725:) til hver Otting skal Regnes 11 Nøds greise, og 2de Faaer Regnes for it Nøds greise = til hver ottendedel (af en gårds jord) skal regnes græsning til 11 kreaturer, og to får regnes for (dvs. svarer til) et kreaturs græsning. SJyAarb.1928.157. wi ha i pla¶g i græjs få 15 øører om daw¶wi = vi har en plag i græsning for 15 ører om dagen. AEsp.VO. marskboerne lejede (hos inspektøren af en »kog) "en ku’s grejs" _ en kos græsning _ eller mere, som de nu havde behov for. AMøller.BM.13. Retten til at lade et Stk. Hornkvæg græsse paa Fællesgrundene kaldes et Græs. Als (SJyAarb.1927.86). \ (spec.:) de ær æn ¡trepatèrè ¡ko¿, dæñ ska sæ·Ïès te· ¡græjs = det er en trepattet Ko, den skal sælges til Græsset, dvs. til Fedning. *$Vodder.
3) = tang, søgræs, grøde på bunden af hav el. vandløb [spor. afhjemlet; syn.: græs·tang] \ også kaldt: græs·ræ. *Thy (JTusch.267).
| grænse | Çgræs´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}