gråd	grå¡dunniset

grådig

adj. _ med sideformen gråden(de). _ grò·Ûi Vends; gròÛè Han; gro·Ûi, grå·Ûi Thy; grå·Ûè $Lødderup, $Tved, Bjerre; groÛè $Erslev; gråjè Sall; *graado Rougsø; gro·èro $Voldby; *grårè Hards; gro·jè $Lejrskov; grå·jè $Agerskov; Ágrå·rè SRangstrupH (ØSønJy), Sundeved; gro·èn, groç·j HadsH (MØJy); desuden er der stedvis optegnet læseudtaler som grå·di (hyppigst i Østjy) og grå·dich (i SønJy).

[< rigsmål; spredt nord for rigsgrænsen; syn.: gredig, henten, tidig, ådig]

= rigsm. (stedvis dog kun anvendt om dyr). haçj ¡wa så ¡gro·n, te haçj ¡o¿Û båÛè ¡kjøÛ å ¡bi¿n = han var så grådig, at han spiste både kød og ben. $Gosmer.

gråd	grå¡dunniset
Sidens top