grå·båne
grådig| grå·båne | grådig |
subst. _ grå¿Û/grå¿r/grå¿j/grå·è etc. (K 4.1, K 1.1) alm.; grò¿ Vends. _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[< rigsmål; spor. afhjemlet]
= rigsm. A wa ve¶ æn Grå¶r øw¶er e = jeg var ved at græde over det. TKrist.BT.58. (talemåder:) Manne hæjjr å manne skrå¶d, de gir let brø¶ å möj¶ grå¶d = meget hejre og meget skjaller (dvs. ukrudt i kornet), det giver lidt brød og meget gråd. Krist.JyF.IX.38. latèr å grå¿r hæµèr i jæn¶ po·s (ell. sæk) = latter og gråd hænger i én pose (el. sæk). $Agerskov.
| grå·båne | grådig |
| Sidens top | |