godtne
godt·skaftet| godtne | godt·skaftet |
adv. _ med sideformen god·nok (spredt i Thy og Sall, spor. i øvrige Vestjy, i Him og MØJy). _ el. (i to ord) god(t) nok.
1) = rigtig nok, unægtelig [jf. Noesgaard.DS.40; spredt i Nørrejy] Han wa dær åse gåt nok (= han var der også godt nok), dvs. som ventet. MØJy. han havde gu¿è nåk (= god(t) nok) forløftet sig. $Skannerup. (talemåde:) de er gåt nok skit = det er godt nok dårligt. AEsp.VO.
2) = ganske vist [spor. i Nørrejy] æ æ ¡gu¶è ¡nåk ¡nöj· ¡træt, mæn æ ska ¡nåk ¡kom· = jeg er ganske vist temmelig træt, men jeg skal nok komme. $Torsted. a ær gåt (eller: gu¶è) nåk e§t fær·di(©) = jeg er godt (el. god) nok ikke færdig. $Vroue.
| godtne | godt·skaftet |
| Sidens top | |