godt·købs

godt·nok

godtne

verb. _ gåtèn _ præs.: gåtnèr _ præt. og ptc.: ´t

[spredt i Vends; syn.: Çgodte 1]

_ kun i flg. forb.: godtne sig = godte sig, more sig. Folk di dem ka gotten, / nær non hverajr ladir = folk de kan godte sig, når nogen skader andre. CKrogh.MBL.34.

godt·købs	godt·nok
Sidens top