god·gørende
god¡lag| god·gørende | god¡lag |
subst.
[< rigsmål]
1) = rigsm.; også i flg. ældre forb.: for din godhed, i godhed, have godhed for el. lign. [spredt afhjemlet] Jen ka da osse gjan tien Worher uden te jen saaen ska rend te Møder, ¨ saaen haar ed ett wor far, da ku Folk da kom sammel o snakk mæ hinnaan i old Guehid: o a trower te Folk di war lissaa godt tefres som di er no = man kan da også gerne tjene Vorherre, uden at man sådan skal rende til møder; sådan har det ikke været før, da kunne folk da komme sammen og snakke med hinanden i al godhed; jeg tror, at folk var ligeså godt tilfreds, som de er nu. JRandrup.SD.10. Hin aa Søren vest di aasse gaat hoj hat Guehej faa hwær anne = hende og Søren vidste de også godt havde haft godhed for hverandre (dvs. havde været kærester). Thomaskjær.SVÇ.57. haçj wa èn ¡gu¿ ¡maçj¶, hans ¡guèªhe¿Û ho ¡kåst ham ¡manè ¡pæ·µ = han var en god mand, hans godhed har kostet ham mange penge. $Gosmer.
2) = kvalitet [spor. afhjemlet; syn.: Çgod 2, gode 3] æ ¡go·jªhe¿è æ ¡fra· èm = Godheden er fra dem, dvs. de (Kartoflerne) er ikke gode mere. $Vodder.
| god·gørende | god¡lag |
| Sidens top | |