Ìgod

Ègod´

Se også Ìgod (subst.), Ègod´ (sms.led), ¢god(´) (sms.led, part.)

Çgod

adj. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1, K 2.2. _ som 1.sms.led (trykstærkt hhv. tryksvagt): se Ègod´, ¢god´. _ neutr.{: gåt alm.; også gòt, ©òt Thy. _ plur.}: guè alm. i NørrejyÌ°; gow·, gowè $Læsø; gowè Hards´V, Fanø (jf. K 2.2); go· Fur, $Anholt; guo $Bjerre; gu·j SØJy´S (vsa. go·j LBælt´S); go·j/Ágo·j (K 1.3) alm. i SønderjyÌÌ; Águ·j Als; guè $Fjolde. _ gammel kasusform (i forb. til gode, jf. pkt. 16): udtales som plur. _ komp.: (især i forstærkende funktion, jf. pkt. 17:) gu(è)rè spor. i NVJy, Fjends og MØJyÌÇ; go·jè(r) spor. i SønJy; i alm. anvendes dog »Ìbedre. _ sup.: (især i forstærkende funktion, jf. pkt. 17:) gu(è)rèstè spredt i MidtjyÌÈ, desuden $Hostrup; i alm. anvendes dog »bedst. _ forstærkende form (jf. pkt. 15.1): gåtè spor. i SVJy´S og SønJy´V; herhen hører formentlig også de neutr.´lignende former (gåt) i pkt. 15.2.

\ Ìogså gow¶ ØHanH; for flere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.94; Çogså (yngre) goÚè AggerSg (Thy´SV); Èogså gow¶è; også guÚè Hards´NV; ¢også gu¶è MØJy´M; også go¿è MØJy´S; £spor. også gu¿; også gu¿r Sall, Fjends; også (yngre) go¿ Fur; også guw¶è Fanø; også gúè Fanø´S; Àdog go¿è $Mandø; også gu¶è Ribe´egnen; også go¿(è) spor. i VSønJy´S; go· Åbenrå; også gu·j Angel; Îspor. også go·j; {også i den hovedpart af Jyll, hvor adj. ellers ikke har særskilt neutr. (jf. K 7.4), i Vestjy (K 7.1) dog højst i funktion af stof´neutr. (noget godt jord, have godt af etc.) el. som adv.; }også i funktion af stof´plur., fx mange gode grød; Ì°også gu· Vends, ØHanH og Mors; også gu·r, guèr spor. i Sall og Fjends; også gowè $Fanø; ÌÌogså go·, go·è spor. i VSønJy´S; også Águ·j Angel; ÌÇogså gu·ri©è ´M (muligvis dannet analogt med »storig x); ÌÈogså gu·ri©stè MØJy´M (muligvis dannet analogt med »storig x).

[mht. formerne med ´o´ (i Nørrejy) se Dialektstudier.III.41ff.]

 Næste betydning

1) = behagelig, passende; som det bør være. de smaj§t sø¿r å goÚèr = det smagte sød(t) og god(t). Holmsland. di ku jo ent ha guw¶ We¶j hijle Wɶj = de kunne jo ikke have god vind (dvs. vind fra den optimale retning) hele vejen. Skagen (AEsp.GG.30). by©¶è É gåt ijo¿r = byggen er god i år (dvs. giver godt udbytte). $Hellum. han ha ¡go¿j ¡hañ·law ªå¶ èt = han har god(t) håndelag for det. $Vodder. (afskedshilsen:) no mo do hå¿ æ så gåt = nu må du have det så godt. Skyum.Mors.I.257. de æ ¡gu¶è e¡mæ¬ dæm = det er god(t) imellem dem (om venskab). $Give. hån æ¡reñt gu¶è å kom ¡om¶ ªwe = han er ikke nem (men faktisk overordentlig vanskelig) at omgås. $NSamsø. de vå ¡e§tj ¡gåt ¡de sku ¡spøs = det var ikke godt, det skulle spørges (dvs. rygtes). $Vodder. di· så ¡rask ¡i· è di æ it gu·j å fo ¡skåt = de (dvs. bekkasiner) er så hurtige i det, de er ikke gode (dvs. nemme) at få skudt. $Als. (substantiveret:) Folk vidst ett all de gowwe, de vild sæjj omm ham = folk vidste ikke alt det gode, de ville sige om ham. SStef.Av.16. hon baaj ¨ om de raj maast blyw godt mæ hind = hun bad (til forsynet), om det snart måtte blive godt med hende (dvs. at hun snart måtte dø). Feilb.FH.25. vi maat nok heller kaald et gued for i Awten = vi måtte nok hellere kalde det godt for i aften (dvs. sige, at det er nok). JJacobsen.T.I.44. _ (i mange talemåder, med varianter, fx:) Gåt gangind ær bæjer ind renng kjørrind = godt gående er bedre end dårligt kørende. Ussing.Erritsø.185 (jf. gangende 1). Gal¶ gik et, å gåt war¶ et = galt gik det, og godt var det (for ellers var det gået endnu værre sidenhen). MØJy. hælèr gåt lå§kè en skit gywt = hellere godt lokket (dvs. forført) end dårligt gift. Skyum.Mors.I.252. di gohj Vær stæer itt lænng = det (egl. de) gode vejr holder ikke længe. Hagerup.Angel.105. de guè fo olti få ti·lè æjn (= det gode får altid for tidlig ende; sagt af en kone, der) fortalte for nogle unge om Brudenatten. Ommers. De ka sii suot aa blyv got = det kan se sort (ud) og (alligevel) blive godt. Schade.65. Hi¶el gåt, de æ hal¶ skit = helt godt, det er halvt skidt (dvs. halvdårligt). MØJy. \ faste forb.: for det gode se pkt. 19. _ tage ¡god = godkende, godtage, acceptere [spor. afhjemlet] et (udført) arbejde skal tages gue, det skal sjønnes (= synes, jf. syne x). Han. den Piig, do vil ha, skal a osse ta gue (= skal jeg også tage god). ABerntsen.GÆ.68. ta gow¶è, om en Mand, man tør ¨ give paa Borg (dvs. låne penge). Hards (PKMadsen.Opt.). _ (ironisk afvisning:) give/ønske/få en god dag (og en glad aften); jf. Ìdag 8 [spredt afhjemlet] gi do ham æn gu¶è då¿! = giv du ham en god dag! dvs.: lad ham sejle sin egen sø! $Agger. (passede det ikke, at han var syg?) Gjord¶ æ et’ en gue Daw (= gjorde det ikke en god dag;) Nej, han fejlt (= fejlede) ingen Ting. NChristians.NPW.248. (fik du en gave af ham?) En ¡go¿j ¡Daw¶ fek æ = En god Dag fik jeg, dvs.: nej. HostrupD.II.1.207. _ det er god(t) = det er i orden, jeg be¶r, selv tak (som udtryk for anerkendelse, accept, mv.) [spredt afhjemlet] no ¡hå¿r æ ¡mal·kèd _ ªja ¡de æ ¡gu¶è (også: ¡de æ gòt) = nu har jeg malket _ ja, dét er godt. $Torsted. ¡de æ (vå) ªgåt (= det er/var godt), sagde Forældrene tidligere, hvis Børnene sagde "Tak for Mad". $Bov. La ¡de væ ¡gåt = Lad det være godt, dvs. det taler vi ikke (mere) om, det er forglemt. HostrupD.II.1.245. _ godt ®ikkun(s) = godt! fint! [spor. i Thy´S og Hards´NV] ¡nå ¡gåtèªkons ¡så· hun ¡hæ·è ¡ær¶è ªnåk = nå, godt ikkuns, sagde hun, her er det nok (dvs. nu har jeg vist fundet det). Thyholm (DaDial.III.32). _ lige godt. a) = lige meget, ligegyldigt [spor. i Vends] Wun var de lig gaat med aa Hesten faa Resten osse = vognen (der var væltet) var det lige meget med, og hesten for resten også (bare han kunne slippe godt fra løbskkørslen). Thise.DP.222. _ b) = ønskeligt, at ønske [spor. i SØJy´N] de wa lig godt, vi ku fo no Ræ¶n = det ville være godt, (hvis) vi lige kunne få noget regn. Holm.Bjerge´Hatting.20. de wa li·© gåt a ku go te håsèns = gid det var så vel, at jeg kunde gå til Horsens. Bjerre. _ godt nok = (kun lige) acceptabelt [spor. i Nørrejy] A klawer æt o æ Grød. De smaawer mæ godt nok = jeg klager ikke over grøden; det smager mig godt nok. AarbHards.1967.114. (talemåder:) ¡gu¿è ¡nåk de æ ¡hal· få¡där¶èt = god(t) nok, det er halvt fordærvet. $Ål. gåt nåk, de æ gjan· skit nåk = godt nok, det er gerne skidt (= dårligt) nok. $Jelling. _ ikke bedre end/som god(t) se bedre 1. _ give godt for se pkt. 13. _ sige for godt = sige (idet for godt er næsten indholdstomt) [spredt afhjemlet] (med spil på betydning 15:) hwans sæj do for gåt? æ sæj(r) tak for gåt, da hwes do wel gim¶è nöj = hvad siger du for godt? jeg siger tak for godt, hvis du da vil give mig noget. $Agger.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = af høj kvalitet; særlig stærk, kraftig etc. [spredt afhjemlet] (efter fødslen skulle barselkonen have) èn ¡gu¶è ¡dram¶ hÉlè ¡tòw¶ = en god (dvs. stor el. stærk) dram eller to. Thy. te ju·l bløw æ ka·ch å¬ti bacht i go·j mjålk = til jul blev franskbrød altid bagt på god mælk (dvs. sødmælk, ikke skummet mælk som ellers). Sundeved. haj fæ·k i gu¶ luwsin = han fik en kraftig lussing. AEsp.VO. et got Oller = et höit Alder (dvs. en høj alder). Angel (Kappel.1837). de wa ¡gòt ¡så·©èr, Ûè wa ªå¿è = det var gode sager, det var af (dvs. solide materialer, stuehuset var bygget af). Thy. no sæjèr a gu¶è tak få brø¿ o skjæµk = nu siger jeg god (dvs. mange) tak for brød og skænk. Holstebro (F.III.761). (ironisk:) de æ nöj ¡gòt skit = det er noget godt skidt (dvs. det er rigtig dårligt). $Torsted. do er æ gåt foo¶r, er do! = du er et godt får (dvs. et ærkefår), er du. AEsp.VO. (adv.:) Æ ska hjells mö’l godt = jeg skal hilse meget godt, mange gange. Hagerup.Angel.35. \ faste forb.: den gode stue, det gode fremgulv = den fine (el. pæne) stue mv. [spor. på Sundeved og Als] Ude på den "goj frangol" (den gode = fine forstue) havde vi en mærkelig lampe, der blev tændt, når der kom gæster. PBeck.UM.52. _ jf. også gode·dørnsk, godt·købs, godt·øl, have et godt øje til (se øje x).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = rigelig, til overmål [jf. pkt. 14.2; spredt afhjemlet] dæn ¡wÉjèÛ èn ¡gu¶è huñèr ¡púñ = den vejede en god (dvs. godt og vel) hundrede pund. $Torsted. èn ¡gu¿ ¡ti·m he¬è ha¡laçjèn (= lidt mere end en time, eller halvanden) skulle Rugbrødet stå i Ovnen. MØJy. fæm¶ pe¿Ï æ èn gu¿ påt = fem pægl (a Ó liter) er en god pot (= rigeligt en liter). $Hundslund. (spec.:) (lysene var) så ¡tyk som èn ¡go·i ¡feµè = så tykke som en god Finger (dvs. lidt tykkere end en finger). $Øsby. ta æn gu¿è sko¿r = tage (dvs. meje) et godt, bredt skår (med le). $Tolstrup. (adv.:) læ mæ no sei¶e, te do væje mæ let gåt (= lad mig nu se, at du vejer mig lidt godt), dvs. vejer af til min fordel. SØJy (Krist.JyF.IX.184). \ faste forb.: god tid / gode råd på (noget) = rigeligt af [spor. i Nørrejy] wi hå gu¶è ti¶ o katöfler = vi har mange kartofler. $Agger. var der god Tid paa Halm, fik vi nogle ordentlige Slæbninger (dvs. så meget man overhovedet kunne slæbe ad gangen). Kaae.Laasby.256. hå gu·è rå¿ po nÒj = have Overflod af noget el. have nok af det. $Lødderup. _ (adv.:) godt med = rigeligt (med); meget, mange [spor. afhjemlet] dæ wa ¡o¬è ¡gi¬ fæn om ¡æteªro¿rèn ¡næ¿è dæ wa ¡gåt mæ ¡hæn¶s å ¡æñ¶èr = der var aldrig bryllup før om efteråret, når der var rigeligt med (slagtefærdige) høns og ænder. NSamsø (DaDial.18). di ha fåt ¡gåt mè ¡dramèr = de har fået mange dramme. $Læsø. dæ·r ær gåt mæ ¡hu·sªplas = dér er godt med husplads (dvs. i det hus er der rigelig plads). $Ræhr. (hertil vel også:) di læchè gåt ¡æch = de lægger godt (med) æg. Angel. _ have (noget) til gode se pkt. 16.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = rask, velnæret; af godt udseende; alm. som adv. [spredt afhjemlet] hun sir gåt úè = hun ser godt ud, dvs. enten: er køn, eller oftest: er velnæret. $Vroue. (ironisk:) do si(r) gåt u¶Û, dièn grem· dr浶! hur hå do fot de læ߶èr o di klæj¶èr? = du ser godt ud, din grimme (dvs. slemme) dreng! hvor har du fået det søle på dit tøj. $Agger. (overført på økonomi:) di æ ¡gåt ¡ve¶ èt = (de er) velhavende. AEsp.Læsø. _ jf. også godt ved »magt, i »stand, »tilpas. \ ikke god. a) = syg [spor. i Syd- og Sønderjy] Æ æ slæt it goi æ Dau (= jeg er slet ikke god i dag), dvs. jeg er syg (jf. ved god »magt). ØSønJy. _ b) = rådden [spor. i Thy] è ¡fesk æ ¡itj ¡gu¶è (= fisken er ikke god), dvs. fordærvet. $Torsted.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = fornøjet, vel tilpas [spredt afhjemlet] hañ æ snå¿r gu¿ å snå¿r ga¿Ï = han er snart god og snart gal (dvs. vred). $Tved. nò ær haj blöwæn gu ijæn (= nu er han blevet god igen), Vreden er gaaet over. Vends. den lille e got ve et, få den e jaun blevn vasket = den lille er godt tilpas, for den er lige blevet vasket. Haderslev. _ (spec., modsat gal i hovedet:) e Mond bløv it regte gui i e Hoi, men saa fæk han et pa Snapse ¨ aa et pa Skjelling te aa kyf Skro fo, saa gi e Vrie øve egen = manden blev jo ikke rigtig formildet (efter en grovkornet spøg), men så fik han et par snapse og et par skilling til at købe skrå for, så gik vreden over igen. Als. \ (som adv.:) være ¡godt ved det = være ved godt mod, være optimistisk [spredt i ØSønJy´Ø (nord for rigsgrænsen, men inkl. hele Tyrstrup)] Han æ olten godt væ’e = han har mod på tilværelsen. Sundeved.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = egnet; dygtig; især i forb. god til/på/i. hañ ¡wa ¡no ¡så¿n ¡gu¿ ¡te å vær ¡om sè ¡bå· mæ ¡jawt å feskè¡rij¶ = han var nu sådan god til at være om sig (dvs. skaffe sig noget) både med jagt og fiskeri. Bjerre (DaDial.I.62). dæn¶ kow¶ æ gu¶è te¶ å mal·k = den ko er god til at malke (dvs. giver meget mælk). $Ræhr. Den rigtig dygtige "Pottepige", der var "gue i æ Leer", skildres ¨ gerne som en i høj Grad selvstændig og selvbevidst Kvinde. Hejbøl.Ansager.58. æ löj·sèn har æ a¬èr væn go¿i å¿, mæn te æ gætèlsèr har a væn èn re¿n sa·tan = læsning har jeg aldrig været god til, men til gåderne (dvs. til at gætte dem) har jeg været en ren satan. SønJy´N (F.II.503). (i afvisende svar, med varianter:) Hvad hedder du? _ A hi ¡gu¿èªnåk, o du hi paj·kåk! = jeg hedder godnok, og du hedder »pojekok. Herning. _ (talemåder:) bejer å vær en gue Dreng end en reng Kål = bedre at være en dygtig (tjeneste)dreng end en dårlig (tjeneste)karl. AarbHards.1930.121. (ironisk:) Han er goi aa skek ætter æ Dø = han er god at sende efter døden (for han er langsom, kommer ikke tilbage foreløbig). Feilb.FH.153. \ faste forb.: være god for = være i stand til; eje [spor. afhjemlet] haçj æ gu¶è får å wæ¬tj i sti¶èn = han kan (sagtens) vælte en sten. Vends (F.). han æ ¡gu¶è fu hal¡trÉs túsiñ = han er god for halvtreds tusinde (kroner). $Torsted. _ sige god for = garantere; kautionere [spredt afhjemlet] At "se guæ" _ sige god _ for Penge var Bondens ømme Sted, selv overfor Ligemænd: Seguæ faa dæ vil a intj, men a ka læ dæ Pengen (= kautionere for dig vil jeg ikke, men jeg kan låne dig pengene). Vends. den, en vil ikke "ta gow¶e" skal en anden "sej gow¶e får" = den, man ikke vil godtage (økonomisk), skal en anden sige god for. Hards (PKMadsen.Opt.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = virksom; gavnlig, nyttig (om lægemiddel, behandling mv.); især i forb. godt for/(i)mod [spredt afhjemlet] æn ¡ka§tªskiñ¶ vå ¡gåt få ¡jæcht = et katteskind var godt mod gigt. $Vodder. ka¡mÉl¶blomster er gue imò kul¶ (= kamilleblomster er gode imod kuld), dvs. kamille er godt mod forkølelse. AEsp.VO. dæn slå·sèn, hwa ska dæn gy gåt ¡få? = det "slåsseri" (el. det at slås), hvad skal det gøre godt for. $Hundslund. (spøgende:) Gammeløl med en Pind (= snaps) i ¨ var "godt for lopper", blev der sagt. Ussing.Erritsø.27. Dæñ¶ (Løgn el. Fortælling) æ gu¿j å beñ o¶ è kal· få lu¿s = den er god at binde på kalvene mod lus (dvs. stærk nok til at fordrive lusene). $Lejrskov. \ faste forb.: have godt af se pkt. 13.2. _ gå til gode, se (nogen) til gode se pkt. 16.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = rar, venlig; omgængelig; kærlig; bl.a. i forb. god ved (alm.), god med (Vends, Him´N), god på (Hards, SønJy) (= god mod) [spredt afhjemlet] Der kommer oller i Maj ¨ dær er saa gu mæ hans Folk (= aldrig en mand, der er så god mod sine folk). CMRømer.Sindal.261. En ka nåk hø·è, te han ær í go¶j å¶ ham = Man kan nok høre, at han ikke er god på ham, dvs. at han er vred på ham. HostrupD.II.1.207. hañ hår åltin wå·r mæ gu¿ = han har altid været mig god. $Tved. Folk vidst ett all de gowwe, de vild sæjj omm ham = folk vidste ikke alt det gode, de ville sige om ham. SStef.Av.16. han æ gu¿j o bæj· (= han er god at bede), dvs. opfylder gerne ens bøn. $Lejrskov. di æ blÒwèn gu· wæn· (= de er blevet gode venner), bruges hyppigst om kærestefolk. Vends. _ (talemåder, med varianter:) (han er) så gu¶, te wår kat ku ta ham = så rar, at vor kat kunne tage ham. AEsp.VO. Den Pieg, der et er gue ve æ Kat, blywer hejer et gue ve hinner Mand = den pige, der ikke er god mod katten, bliver heller ikke god mod sin mand. AarbHards.1930.118. (ironisk:) Und pigèr å go·i kunner, dem ka vi kør å en hal¶ vuèn = onde (dvs. arrige) piger og gode (dvs. venlige) koner, dem kan vi køre på en halv vogn (for sådanne kvinder findes ikke). SønJy. dæ blywè ¡å¬è èn ¡guwè ¡gywt o dæ ¡dø¿r ¡å¬èr èn ¡uwn = der bliver aldrig en god (person) gift, og der dør aldrig en ond (for i bryllupstaler bliver man kritiseret, i begravelsestaler kun rost). $Fanø. \ faste forb.: et godt (sølle) skind, en god stakkel (el. lign.) = en ufarlig stakkel [spredt afhjemlet] hañ æ èt gåt sæÏè skeñ¶, de¡rit gjø èn kat fo¡treÛ = han er et godt sølle skind, der ikke gør en kat fortræd. $Hundslund. _ vær(e) (så) god at (+ inf.) se værsgo. _ i det gode, med det gode, ved det gode se pkt. 15.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = hæderlig, anstændig [spredt afhjemlet] hanj er aa gue Familli (= af god familie). Lars.Ordb.1. \ faste forb.: holde sig for god til = ikke ville være med til [spor. afhjemlet] va dÉ jÉj, dÉ hò¬tj sÉ få gu te å ji sÉ i ligi mÉ di a·r = var der en, der holdt sig for god til give sig (dvs. deltage) i legen med de andre (så blev han trukket frem). Grønb.Opt.16. _ holde (nogen) til gode se pkt. 20.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = involveret; ansvarlig; i forb. være lige gode om noget (el. lign.) [spredt afhjemlet] di· ¡li ªguè ¡om håm ¡be©è ¡tow¶ = de er lige gode om ham (dvs. Gården) begge to (dvs. er fælles om ejerskab og drift). $NSamsø. (ironisk:) I er li·g gue bue to¶w, a ka ta dæ jæ·n å slo te dæ na·n mæ = I er lige gode (dvs. slemme) begge to, jeg kan tage den ene og slå til den anden med. AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) = velhavende; fortrinsvis som adv. (i forb. have det godt, være/sidde godt ved det; stå godt til (hos nogen) el. lign.) [spor. afhjemlet] En gue Mand, dvs. formuende. Hards. (der var) mange gode (dvs. rige) Folk, der bejlede (til hende). Thy (Blich.XXIII.139). ¡hvæm¶ dæ ¡eñt ¡harè så ¡gåt ¨ nowè ¡småªfo϶k dæ ¡ka¿m hæ ¡mej ¨ så ¡fæk di ¡mjæÏk ¡wew¶ès = hvem der ikke var så velhavende, nogle småfolk (dvs. fattige), der kom her meget, så fik de mælk hos os (til barselgilde). NSamsø (DaDial.I.26). De stod godt te ve ham = han var velhavende. Blich.EB.37.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) med svækket funktion (i retning af bestemt art.) se ¢god(´).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) neutr. i substantivisk anvendelse.

13.1) = noget abstrakt el. generelt af god kvalitet. Ka en it gye Fålk nueÛ Gåt, ska en da eµen Unt gye dæm = kan man ikke gøre folk noget godt, skal man da ingen ondt gøre dem (dvs. heller ikke gøre dem noget ondt). MØJy. de komèr dær it nåv gåt ur a = det kommer der ikke noget godt ud af. $Agerskov. de æ nåk et imor gåt (= det er nok ikke imod godt), dvs. det bebuder ikke noget godt. $Vejrum. (spec.:) han æ kom¶èn a gåt (= han er kommet af godt), dvs. af god familie. SønJy (F.I.473; jf. betydning 9). _ (i adskillige talemåder, fx:) der er entj mi·r gåt i dæ æn der er hån¶ning i en to·s = der er ikke mere godt i dig, end der er honning i en tudse. AEsp.VO. dæ mo wæ möj¶ gåt i ham, fo dæ komè så let a ham = der må være meget godt i ham, for der kommer så lidt af ham (dvs. han viser det kun sjældent). $Agger. Den då¶, der go¶r med godt, kommer et¶ med undt teba·g = den dag, der går med godt, kommer ikke med ondt tilbage. Sall. (spøgende:) Tak ska do ha aa gaatt ska do fo; men do ska sjæl vær om ’et = tak skal du have, og godt skal du få, men du skal selv få fat på det. Ussing.Erritsø.187. \ (spec.:) give godt for = indynde sig (med smiger etc.); neddæmpe sig [jf. Ìgive 7; spor. i Østjy] han ga Gaat for, aa han bøj hinne Pænng = han prøvede at indynde sig, og han tilbød hende penge (men lige lidt hjalp det). Blich.EB.6. haçj mat ji gåt får (= han måtte give godt for), dvs. stemme tonen ned; når f.eks. en er meget kæphøj, men bliver tvungen til at holde inde med sine store ord. $Hellum. _ (næsten betydningstomt, jf. betydning 1 slutn.:) haj spovr hær É, hons gåt hon vi¬ = han spurgte hende ad, hvad (godt) hun ville. Grønb.Opt.188. hwa gåt? el. hwans gåt hå do får mæj? (= hvad godt? el. hvad godt har du for mig?) spørgsmål til fremmede = hvad nyt? $Agger.

13.2) = gavn, nytte. _ kun i flg. faste forb.: have godt af = have gavn af, blive hjulpet af [spredt i Thy, Sall, Fjends, Him´N og Hards´N; syn.: gode 1] hwa ¡gåt ka ¡a ¡hå¿ a ¡de = hvad godt (dvs. hvilken gavn) kan jeg have af det. Him´NØ. ¡di ¡dro·ßèr haj æ ¡eµèn ¡gòt ªå¿è = de (medicin´)dråber havde jeg ingen gavn af. $Torsted. (ironisk:) han hår fån¶, hwa han ku ha gåt aw¶ te po·sk = han har fået, hvad han kunne have godt af til påske (om klø mv.). SØJy (F.II.912). _ have (noget) til godt = have til gode. *$Darum.

13.3) = noget lækkert spiseligt; lækkeri; jf. bojel·godt [spredt i Thy, spor. i øvrige Jyll] gåt = Sukker, Svedsker og lign. Mors (Lyngby.Opt.). så sku di ¡eñ¶ å ha ¡ka·fè å trak¡ti¶èrès ¡mæ ªhwas ¡gòt di ¡hå·Û = så skulle de (dvs. karle, der blev fanget, når de holdt løjer »steffensaften) trakteres med, hvad godt man havde (på en gård). Thy. æ hår èn pus ¡gòt mæj te è ¡ba¿r (= jeg har en pose godt med til børnene), dvs. kager, søde sager, godter. $Torsted. Konen kom hver Dag (i høst) ud med Godt til os ¨ Gammeløl, Saftevand e.l., Æbleskiver. AarbVejle.1926.20. _ (talemåder, med varianter:) æn skal e§k nø· gåt i uñt = man skal ikke nøde godt (dvs. god mad) i ondt (dvs. i en slet person, som den, bemærkningen siges til). $Agger. let gåt skal èn höt sæ§t å sjæ¬èn se¿ te = lidt godt skal man sætte højt (dvs. værdsætte) og sjældent se til (dvs. gøre sig til gode med). VSønJy (F.I.473; jf. Kok.Ordspr.30).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

14) neutr. i særlige anvendelser.

14.1) (adverbielt) = (lidt) over, godt og vel [vel < betydning 3; spredt afhjemlet] ræ bløw gien støeft gaat æ Hunnæ Lyus = der blev gerne støbt godt (og vel) et hundrede lys. NØDjurs. gåt mæjè (= godt middag), dvs. lidt over middag. MØJy. $Give. Vor skrædder ¨ blev rost for altid at sy "godt fuldkommen" = lidt for stort! (jf. fuld·kommen 3). PBeck.UM.93. (jeg har gået på jagt) ¡snå¿r sin æ wa ¡gòt komfo¡mi¶èreÛ = snart siden jeg var godt (og vel) konfirmeret. Thy. (hun var) kuns et godt Barn, lau hun blöv gyut = kun et stort barn, da hun blev gift. SønJy´SV (Saxild.ca.1848). (også, påvirket af rigsmål:) æ klåk vå godtævel ti = klokken var godt og vel ti. SprogfAlm.1988.63.

14.2) som neksusadv. (der modificerer el. kommenterer hele sætningens udsagn, med betydning som "godt", "gerne" etc., jf. Diderichsen.EDG.179ff.) se godt.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

15) i forstærkende form (mht. betydning 1 el. 6´8 ovf.).

15.1) godte = rigtig godt [jf. Ìgodte; spor. i SVJy´S og SønJy´V] så ¡möj¶èr èt ¡gåtè ¡Ba¶n (= så meget et godt barn), dvs. ualmindeligt medgørligt Barn. HostrupD.II.1.243.

15.2) godt = d.s. [spor. i NVJy, Midtjy, SVJy og SønJy´V; fortrinsvis i ældre kilder] en godt Mand, dvs. en god, føielig, sagtmodig Mand; en godt Dreng, dvs. der er intet ondt i ham. Ommers (OBork.1814). En got sølle Lyv = et godt sølle liv (dvs. en stakkel). Schade.103. på en egen måde bruges itk. (= intetkøn) ¨ om noget med særligt eftertryk: de ær èn gåt miñèsk, æn gåt stu¿Û, æn gåt kåp kafè, ¨ èn gåt støk kjöÛ (= det er et rigtig godt menneske; en rigtig god stud, en virkelig god kop kaffe, et rigtig godt stykke kød). $Darum (F.I.473).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

16) bf. i substantivisk anvendelse [spor. afhjemlet] \ faste forb.: (ikke) af det gode = ikke godt [spor. afhjemlet] ¡De èr ¡í a è ¡Go·j = Det er ikke af det gode (ikke heldigt, gunstigt, ikke noget godt Tegn). HostrupD.II.1.208. (talemåde, med varianter:) "En ka å fo få møj¶ ow de gu·è", så· Bu·ñèn, han fæk et Las Må© øwe How¶jet = man kan også få for meget af det gode, sagde bonden, han fik et læs møg (ned) over hovedet. MØJy. _ for det gode = i god hensigt; med godt resultat [spor. afhjemlet] de war entj få de gue = det var ikke i god hensigt. AEsp.VO. de wa jo it få¶ Ûè guè, næ· Ûè wa så¶n = det var jo ikke godt, når det var sådan (dvs. når der et år var for lidt halm). NPBjerreg.ÅOmmers.15. _ i det gode = med det gode; i mindelighed [jf. gode 4; spredt afhjemlet] han tu så tit en nejsvis Fyr å orndt ham i æ Gowwe = han (dvs. degnen) tog så tit en næsvis fyr og ordnede ham med det gode. SStef.P.49. vi ski¬¶tès da ar i æ guèr (= vi skiltes da ad i det gode), dvs. uden åben uoverensstemmelse. $Vroue. (talemåde, med varianter, spøgende:) Di jawwne æ i de gue mæ æ næwwe i æ hue = de jævner det i det gode, med næverne i hovedet (dvs. de afgør uenigheden ved at slås). Fjends (Sgr.II.110). _ med det gode = på venlig måde; frivilligt; i god overensstemmelse [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy] tå¶èr mæ de guè, fo mæ de uw·n komèr æn eµèn wæj¶ = tag det med det gode, for med det onde kommer man ingen vegne. $Agger. han ¡gjo·èt ¡æ§ mæ de ¡guè (= han gjorde det ikke med det gode), dvs. ikke frivilligt. $Kragelund. (talemåder, med varianter:) Den Tid, der er gåen med e Gode, kommer aldre med und igen (= gået med det gode, kommer aldrig med ondt igen). VSønJy (Kok.Ordspr.130). Ska vi jauen et mæ de gue, mæ e Næuer i e Hue = skal vi ordne det i fredsommelighed, med næverne i hovedet? Ommers. _ ved det gode. (talemåde:) ha¶èt ve de guè mæ æ nöwe i e hu·e = have det ved det gode med Næverne i Hovederne, om et lidt spændt venskabeligt Forhold. *SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

17) gammel kasusform i substantivisk anvendelse. _ kun i flg. faste forb. med præp. til (jf. KrMikkelsen.DO.473, Diderichsen.EDG.110): gøre (sig) til gode = spise og drikke; give (nogen) mad og drikke [spor. afhjemlet] han gjø sæ re©ti tegue (= han gør sig rigtig til gode; siges) naar en sulten Person bliver forsynet (med mad). MØJy. gjør hinaan’ tegu’e = gøre hinanden til gode (med en enkelt dram). Aakj.MM.40. gjör jæ te¡gu·e = gør jer til gode (dvs. værsgo, forsyn jer med mad og drikke). Hards. _ gå til gode = blive til gavn for, blive brugt [spor. i Sall og Fjends] Så wa dæ Drywsel i¶e, si¶el om de et¶ gi tegue hwæ¶r Krom· = så var der forslag i det (nemlig brød, der ikke blev spist helt nybagt), selv om det ikke blev udnyttet altsammen. TKrist.BT.78. Mon ikke jeg har mig selv at takke, hvis de er gaven te’ gued (= solgt med god fortjeneste). Aakj.VF.128. (også:) di gik te gu·è a¬· sam¶èl (= de gik til gode alle sammen), dvs. det gik godt (for dem alle). Hards (HPHansen.Opt.). _ have (noget) til gode = have opsparet; have i vente [spredt afhjemlet] hun hai Nower tegoi = hun havde noget til gode (i arv, når forældrene døde el. gik på aftægt). Feilb.FH.97. (talemåde, med varianter:) De er gåt å ha nooe te¡gue, ¡u·n¡ta¶n ho¶© = det er godt at have noget til gode, undtagen hug (dvs. klø). AEsp.VO. _ holde (nogen) til gode = behandle venligt; holde venskab med [spor. afhjemlet] di war ¡ejk blöw·n ¡stu·señè ¨ di hålt ¡ål·ti èn ¡snoªmañ¶ te¡gu· = de var ikke blevet storsindede (dvs. overlegne mv.), de behandlede altid en småmand (dvs. en husmand el. lign.) venligt. $Haverslev. ædde den Ti sørre han oldti få å hold sæ te Guj mæ e Børn = efter den tid sørgede han altid for at holde sig gode venner med børnene. HAlsinger. (JyTid. 14/10 1951). _ se til gode = tage sig af; passe, hjælpe [spredt afhjemlet] (han) ha to hÉjst å si tegu· = havde to heste at passe. Grønb.Opt.126. han ska si sæ ¡si¶l te ¡gu·è (= han skal se sig selv til gode), dvs. selv tage sin Mad; Konen sagde det om sin Mand, der var på Fjorden (på fiskeri), men vilde komme hjem en halv Dag før hun. Mors. (i indbydelse:) ¨ om I ville (komme og) se Bruden tilgode ved Brudesengen (dvs. hjælpe med at rede »brudeseng) Dagen i Forvejen. Ussing.Als.140.

 Forrige betydning

18) komp. el. sup. i rent forstærkende anvendelse (i tilslutning til betydning 1 el. 8 ovf.) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] Smaabørn var Mætt (= Mette) glad ved. "Søhn en gure bette Klytter, saa nyster aa saa kantes!" (= sådan en godere lille »klytter, så nydelig og så livlig) kunde hun sige. AarbMors.1924.14. de æ nøj guèrè nøj (= det er noget godere noget), dvs. noget der smager godt. Thy. èn gu·èrstè ¡pañèªkå·© = en rigtig god pandekage. $Vroue. Row·kreµ·lèr blöw dæj·nt i dem gu·èstè, ty§k flø·r = der blev lavet dej til rugkringler med den (egl. de) godeste, tykke fløde. Hards (HPHansen.Opt.).

Ìgod	Ègod´
Sidens top