gnægre
Ìgoble| gnægre | Ìgoble |
verb. _ *gnæler MØJy; *gnælre KærH (Vends). _ præt.: *gnællert MØJy´S.
[vel lydefterligning; spor. i Vends´S og Fjends]
= tale højt, skingert; give skinger lyd. (hun) gnældrede ind i Stuen til Manden: "Kunne du ikke blive tilsinds at komme, din Klyni! ¨" (= din klodsmajor). Aakj.VB.217. \ (også) = skræppe (om gås); brøle (om kalv) [spor. i MØJy]
| gnægre | Ìgoble |
| Sidens top | |