gnæggegnældre

gnægre

verb. _ med sideformen gnækre. _ præs.: ´er (K 6.2).

[< gnægge]

= skræppe (om gås). *Hards´S. *SønJy´NØ. \ (overført:) i Nabobaasen (dvs. ´alkoven) begyndte Børnene at vrasle og gnægre (= røre på sig og småpibe), en enkelt klynkede. *Hards (MylErich.NS.6).

gnæggegnældre
Sidens top