glug
glum| glug | glum |
subst. _ med sideformen glo·hul. _ afvigende 1.sms.led: glø·´ Vends; gluw´ Han´Ø; gluk´ $Hundslund; også *glow´ Hards; glu¿k´ $Jelling; glu·´ $Ål.
[spredt i Vends og Han´Ø, spor. i Thy´V, Hards, MØJy´V og Sydjy; syn.: glam·hul]
= glug, kighul (i mur); trækhul (i ovn). A lest mæ uk i Laaen aa tjikke uk æ e Gløhvol = jeg listede mig ud i laden og kiggede ud af glughullet. Thise.NKS.20. æ Glø·hwò¶l, Kighul i en Mur; om Vinteren, naar det sneede blev der stoppet Halm i Hullet. BørglumH (Vends). (ved brænding af potter:) Saa stak man en Lysepind, der var fæstet til en Jærnstang, ind i æ Gluhwål for at se, om Blyglassuren dækkede. HPHansen.KF.II.73.
| glug | glum |
| Sidens top | |