gloneglo·rød

glo·orm

subst. _ 1.sms.led: glow¶´ Hards (vsa. glow·´, *gluh´); glu¿´ $Lejrskov.

[< Çglo 2; spredt i Hards´M og ´S, spor. i MØJy´S, SØJy og SønJy´Ø; syn.: glitte·orm, ild·orm]

= sankthansorm; jf. Brøndegaard.Fauna.I.117. Sct. Hansorm, der laa og lyste i Engen en Sommeraften, kaldte man Glow¶wårm. HPHansen.HH.139. \ også kaldt: gloende orm [< gloende 2] *Hards.

gloneglo·rød
Sidens top