Glombak

glo·orm

glone

verb. _ *glune Fjends; *gluhjn KærH (SønJy). _ præs.: *gloner Fjends. _ præt.: glu·ñt $Vroue. _ ptc.: glu·ñèt $Vodder.

[beslægtet med Çglo 2´3 samt gloende 1]

 Næste betydning

1) = gløde. føst vinjne æ kåll vå begynjt å glujhn, skuld dæh mee luft te = først når kullene var begyndt at gløde (i smedens esse), skulle der mere luft til. *SønJy. \ (hertil, præs.ptc.:) glonendes. glu·nèñès rø¿ = stærkt rød (jf. gloende 2). *Hards (HPHansen.Opt.).

 Forrige betydning

2) = gøre glødende [spor. i Fjends, desuden $Vodder] Der gloner hun en Ildtang i Ilden, (så den bliver) rigtig godt glød (= glødende). Krist.MSH.42. så blew èn ¡glu·ñèt å ¡æw¶èrªho©¶èt = så blev den (dvs. hjulringen) gjort gloende (i essen) og hugget over. $Vodder.

Glombak	glo·orm
Sidens top