gloende
glo·hede| gloende | glo·hede |
subst. _ el. (i to ord) gloende vand, gloende vande (det sidste $Øsby, $Bov).
[< Ìgloende 1; Hards´S, SVJy og SønJy (dog kun spor. på Als og syd for rigsgrænsen), spredt i SØJy; se kort; syn.: hjerte·vand, ild·vand x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= surt opstød. Foersom.1811. glu·ñ wand = opstød, der brænder i halsen. SVJy. Her paa Egnen skelner vi mellem Glowwendwand, en Væske der kom i Munden, og saa længe det varede kunne man ikke tale, og (på den anden side) Halsbrænd, en sviende Fornemmelse for Brystet og i Halsen, men der kom ikke noget op i Munden (jf. hals·brænde). SØJy. (hjemmelavet øl kunne blive surt) saa fæk vi "gluend Vand" op i e Hals (= op i halsen). SønJy.
| gloende | glo·hede |
| Sidens top | |