glodre·klud
gloende´vand| glodre·klud | gloende´vand |
adj. _ med sideformen gloendes. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 4.4, K 1.9, K 2.1; (desuden:) glowèn $Agger; glowèndès Fjends; glåwèndès Hundslund.
\ Ìogså glå·w (begge former ældre); Çdog glowèn ØHanH; også gluwi BørglumH, gloç·j Vends (F.); Èdog glowin $Voldby; også gluw·n Him´Ø, glåw(è)n Ommers´Ø; ¢også glu·èñ (undtagen i ´NV); £også *glowèn spor. på Mors, i Hards´S og SVJy; Àdog glowèçj $Gosmer, Áglåwèn, ´iñ $Øsby; også glowiñ, glåwiñ MØJy´SØ, Bjerre; Îvsa. *glujn; også Áglu·n $Bov; {dog glu·n Haderslev; også *glojn Sundeved.
1) = brændende, hed; glødende [< Çglo 3; Sall, Midtjy (± Hards´NV), Sydjy og SønJy (dog kun spredt på Als), spredt i NJy (±SV), Him og på Mors, spor. i Han, Thy´S og SSlesv; se kort; syn.: Çglød 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
en gluend Ow¶n = en brændende varm (bage)ovn. HPHansen.GF.II.263. (når sigtebrødsdej ikke ville hæve) så kom vi·n ¡glu·ñ ¡ste¿n ªí èt = så kom vi en gloende Sten i det. $Vodder. noÛ ¡glåwiñ ¡wañ¶ = (noget) koghedt vand. $Bjerre. (talemåde, med varianter:) vi ska træj· på jån¶ sjæl¶ om den e glåw·n = vi skal træde på jorden, selv om den er gloende (dvs. vi skal klare os igennem, selv når krisen er hårdest). Ommers. \ faste forb.: gloende aske = hed aske med gløder [spor. afhjemlet (undt. NVJy)] _ gloende ild (også opfattet som ét ord) [spor. afhjemlet] man tændte i bageovnen med glå·w il¶, dvs. flammende brændsel fra komfur eller kakkelovn. AEsp.VO. Gnister fremkaldt ved slag af fx. jern mod sten, eller ved kortslutning, kaldtes "gluenild" (= gloende´ild). Fjends. (overtro:) man maatte naturligvis have "gluun Ild" onder hind (= gloende ild under hende), inden hun ku dø (om en heks). HPHansen.GD.42f. _ gloende kul. ¡gluñ ¡kåÏ = Gløder. *SønJy´S. _ på gloende pæle se pæl x. _ gloende smed (også opfattet som ét ord) = tilnavn til smeden (formentlig pga. arbejdet ved essen) [spor. på Mors og i MVJy´N] "Æ Gluensmed"¨ smedede Dag og Nat Lanser og Spyd (som forberedelse til »slavekrigen 1848). Mors (AarbThisted.1914.43). _ den gloende tag´til´¡rend = navn på dans. *AEsp.Læsø. _ gloende vand se gloende´vand. _ (ed:) hille den gloende (ende) [spor. i Vest- og Sønderjy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stærkt (rødt) skinnende; især (som adv.) gloende rød (også opfattet som ét ord) [< Çglo 2; spredt i MØJy, spor. i øvrige Midtjy, i Him, SØJy og SønJy; syn.: Çglød 4] ¡jan¶èt blywè føst glåwiñ ¡rø¿, så ¡hwiÛ¶ = jernet bliver først glødende rødt, så hvidt (i essen). $Hundslund. ¡må·nèn ¡æ stån ¡op, hon æ ¡glowi i ªa·wtèn = månen er stået op, den skinner rødt i aften. $NSamsø. noue glojn farre = nogle stærke farver. SønJy. (han var) gloendrø i e Ho·ej a ba· Galhe = ildrød i ansigtet af bare arrigskab. Sundeved. (hun havde) Glowenrø Hohr = flammende rødt hår. PJæger.G.22. \ gloende orm se glo·orm.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = meget (arbejds)ivrig; ilter, vred [vist stedvis sammenblandet med glovn; spredt i MVJy, SVJy og Sønderjy, spor. i SØJy] NFogtmann.1812. de æ grow så glowwen, han æ o et (= det er voldsomt så opsat, han er på det), dvs. interesseret eller ivrig i en opgave, arbejde eller beskæftigelse. Sydjy. glåwend Karl = en rigtig Kraftkarl, som på en hård Måde overvinder alt. De ær æn glåwend Menneske (dvs.) der er ingen Ting, der kan stå for ham. Hards (PKMadsen.Opt.). han fur glu·èñ i¶ èt = han for ivrigt i det (dvs. gik ivrigt i gang med det). SVJy (F.). han se·è så Áglo·èñ som væn han vi¬ Áslu·ch jæn = han stirrer så iltert, som om han ville sluge én (dvs. den talende). $Rise. (spec.:) æn glu·èñ Jæn·s (= en gloende Jens), dvs. ivrig til Arbejde. $Agerskov.
4) = voldsom, slem; drabelig [delvis sammenblandet med glovn; Hards´MV, spredt i Hards´NV, spor. i øvrige Hards og i Sydjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det er nøj glowwen vejle (= det er noget voldsomt vejrlig), dvs. et »himmelknog af sne. HjermH. de go·r glowwend te = der bliver arbejdet i meget stor hast. HammerumH. hañ ær glåviñ te å bañ ¨ æn glåviñ Minnesk (= han er drabelig til at bande), en gudsforgåen Krop. Røjkjær.Opt. Priser på varer el. arbejdsløn kunne være glowwen: "Han fik en glowwen (= drabelig) løn". HindH. naar ¨ naboen skal komme og hjælpe og han saa kommer med 3´4 mand, det ser nøj glowwen urr (= lovlig drabeligt ud). UlfborgH. (som adv.:) Paa Hjemturen (fra kirken) gentager Rytterne (i bryllupsoptoget, jf. for·rider) de samme Evolutioner som under Udkørslen _ eller skulde gentage dem _; men de formaar det gerne ikke, da der nu køres saa stærkt og "glowent" som muligt. AarbHards.1913.84. \ (også rent forstærkende, som adv.) = meget, gevaldigt [spor. i samme områder] De blev jo fælt glade over skatten, for nu blev de lige på en studs glåven rige folk. Sydjy (Sgr.IX.9). Det æ glovven så stor æ kartofler æ i oer = det er gevaldigt, så store kartoflerne er i år. UlfborgH.
| glodre·klud | gloende´vand |
| Sidens top | |
}){kind=link}