glip·stiglise·bukser

glise

verb. _ gli·s alm.; glij·s Vends, Læsø; glej·s $Voldby. _ præs.: ´èr Vends, Læsø; gli¿s MØJy; glej¶s $Voldby; glis SVJy, Sønderjy (dog gles, gle·s Als); gli·s SØJy´MV. _ præt.: ´t _ ptc.: ´t Vends, Læsø; gli¿st MØJy, SVJy; glej¶st $Voldby; glíst $Hostrup.

[1689: glise (Naur.G.); spredt i MØJy´S, Sydjy og Sønderjy, spor. i øvrige Midtjy og i NJy]

= glinse, skinne; glitre; lyse. æ i¿s de ræt glis, så glat æ¶ èt = isen glinser rigtig, så glat er det. SVJy. hañ gli·st i ¡anªsejtèt ¡så¿n èn ¡hi·Û ¡wa¶ èt = han glinsede (svedte) i ansigtet, sådan en hede var der (el. det). $Hundslund. di ¡gles jo væn æ· ¡mørcht lisåm nåwè ¡rårèñt ¡tre = de (dvs. sankthansormene) glinser jo når det er mørkt, ligesom noget råddent Træ. Als. (præs.ptc.:) min mu·r ha glijjsi sot hoo¶r = min mor har glinsende sort hår. AEsp.VO. (talemåde, med varianter:) de glej¶s som katskit i mø·rki = det glinser som »katteskidt i mørke. $Voldby. \ glise ¡over = få til at glinse (ved at lakere mv.). hun ha ¡li·© ªglij·st ¡gòl¶t ¡òw¶èr (= hun har lige) smurt et tyndt lag fernis på gulvet. *AEsp.Læsø.

glip·stiglise·bukser
Sidens top