glip·skrede
glise| glip·skrede | glise |
subst.
[< Ìglip]
= vej, der fører vild; vildvej. *Hards (Noe´Nygård.B.42). (talemåde, med variant:) gjensti kan let bliw glipsti = genvej kan let blive vildvej. Sønderjy´NØ. \ også kaldt: glip·vej. *AarbHards.1939.37.
| glip·skrede | glise |
| Sidens top | |