glimpe
glimt| glimpe | glimt |
verb. _ glemèr/Áglemè (K 1.9, K 6.2). _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.3, K 6.2)Ì. _ præt. og ptc.: ´et el. u.end. (K 6.3, K 6.1)Ç.
\ Ìspredt også *glimmer; Çptc. også glemrè (vsa. glem¶èr) Vends; dog glemèrt $Agger.
= skinne (uroligt), give genskin; funkle, glimte. è ¡haw¶ ¡glem·rèr i è ¡su¶èl = havet glimter i solen. $Torsted. snej¶je glemmer å skjær i ywn = sneen giver genskin og skærer i øjnene. AEsp.VO. de frøs ¡ga¬t, få è ¡stjænè di ¡glemèrè = det fryser galt (dvs. rigtig meget), for Stjærnerne de glimrer (= glimter). $Als. _ (talemåder, med varianter:) De Ér eñtj ò¬tj Gu¬, dÉ glemrÉr, de ka åse vær e Påtskòr = det er ikke guld, alt det der glimrer, det kan også være et potteskår. Grønb.Opt.239. de glemèrèr lisèm ka§tskit i mån·skjæn el. ¨ på wæ©· (= det skinner lige som »katteskidt i måneskin el. på vægge), spottende om noget, der skal tage sig stort ud. $Agger.
| glimpe | glimt |
| Sidens top | |