glimpglimre

glimpe

verb. _ (længde´ og stødforhold K 1.5, K 1.6:) glem·p $Tolstrup, $Agger; gle(÷)mp KærH (AEsp.VO.); glem§p Fjends, SVJy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spredt i Vends´S, Him, Sall, SVJy og Sønderjy, spor. i Thy, Hards, Fjends, MØJy´V og SØJy]

= glimte; blinke; glippe (med øjnene). Anchersen.ca.1700. så glem¶per et neier i Bååstrop kja¶r = så glimter det nede i Båstrup kær (fra sankthansorm). Fjends (Krist.JyF.IX.197). a lys glem¶per (= lyset blinker), hvis det elektriske lys i en brøkdel af et sekund er væk. SVJy. do ska nåk i di s浶, æ tø©¶ès do sejr o glem·pèr = du skal nok i din seng; jeg synes, du sidder og glipper med øjnene. $Agger. ligesom de gamle vikinger prøver børnene hverandres mod og uforfærdethed ved at rette slag mod øjnene; der siges: æ do ræj¶ fo di få¿r (= er du bange for din far), når der gives et slag (med fortsættelsen: bange for din mor etc.); den, som ved sådanne slag, der komme så nær øjet som mulig uden at berøre, ikke glimper med øjnene, er ikke ræd for nogen. $Agger.

glimpglimre
Sidens top