glavngled

glavse

verb. _ glaw·s alm.; også skrevet *glouse Molb.169. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; glaw¶sèr $Hellum. _ præt. og ptc.: ´t Mors, Vends (vsa. glawsè).

[jf. ODS. glafse og norsk dialekt glafsa; spredt i Vends´V og Han, spor. i øvrige Nord- og Østjy; syn.: glaffe 1]

= spise grådigt, forslugent, smaskende, uordentligt (ofte om svin). Rømer.1809. hwant Ér è do ser å glaw¶sèr i fø·èn = hvordan er det du sidder og smasker i maden. $Hellum. han glafset ’et i sæ, som om han wa rej for, te nowwen sku rend mæ’et = han huggede det i sig, som om han var bange for, at nogen skulle rende med det. NørvangH (SØJy).

glavngled
Sidens top