glant
glap·mundet| glant | glap·mundet |
adj. _ glap _ plur.: u.end.
1) = som ikke sidder fast el. står fast [spor. i ældre kilder fra Hards´V, SVJy, SønJy´N] "de ær få glap" (= det er for glap), siges om noget som skulde holde i eller sidde fast, men som er for slap, så det glider op, f. Ex. Låget på en Dåse, "Hverl" (= »Ìhvirvel 6.1) på en Dør. Holmsland (Røjkjær.Opt.). glap siges om en Hest, der ikke er broddet (jf. Çbrodde 2) paa Skoene, naar det kunde behøves. $Agerskov. Hestene er glappe ¨ har iche brodsöm (= ikke »broddesøm) i skoerne. Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).
2) = rask, hurtig; især om hest og kørsel med heste [SVJy (±Ø), spredt i Hards´SV, spor. i SØJy´S og SønJy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de ær æn glap fø·r (= det er et glap føre), dvs. et føre, hvori man kan køre rask. $Darum. De waar en Par glap Hest _ Mads haar aaltier ku lie o væer godt kjørrend = det var et par hurtige heste; Mads har altid kunnet lide at være godt kørende. JulVestjy.1935.29. glap o æ så§kèr (= hurtig på sokkerne), rask til bens (formentlig om hest, jf. sok x). $Darum. "den er saa glap i¶et" (= den er så glap i det), om en hest, der er bange og slem til at skjenne (= løbe løbsk). SVJy.
| glant | glap·mundet |
| Sidens top | |