glans·øjet
glap| glans·øjet | glap |
Se også ga¡lant (adv.)
adj. _ glañt alm.; spor. også *galant, *gilant _ plur.: glañ·t/glañ§t/Áglañ(·)t (K 1.5, K 1.6). _ komp. og sup.: glañ·tè(r) hhv. glañ·tèst (etc.)Ì _ forstærkende form: glañ·tè $Hostrup (se citat i betydning 1); *glante SønderjyDigte.64.
\ Ìdvs. udtalt som plur. + ´er (K 6.2, i TonalOmr med acc.2) hhv. ´èst.; ofte foretrækkes dog omskrivning: mere, mest glant (se citat i betydning 3), el. ordet erstattes i komp. og sup. af »vildere, vildest (se citat i betydning 1).
[muligvis < fransk galant (og da opr. samme ord som adv. »ga¡lant, jf. ØMO. galant 4), men anden opindelse er ikke udelukket (jf. DT.VII.77)]
1) (om person, sj. om dyr) = flink, rar, omgængelig [Sydjy (±NØ), SønJy (± de sydligste sogne, ± Als og Sundeved´SØ), spor. i Hards´S og SSlesv; se kort; syn.: snel x]
 |  Tæt afhjemlet |
I er hejsen nowe glant’ Kneit’, I Musikantere ¨ lad vos no sej Do o’ drik ’aa godt Følleskab = I er ellers nogen flinke fyre, I musikanter, lad os nu sige "du" og drikke på godt følgeskab (på rejsen). SprogfAlm.1912.49. de vår æn glañt jæn¶, mæn æ bro¿r vår vi¬èr = det var en glant en (dvs. flink fyr), men broderen var flinkere (endnu). $Agerskov. (med forstærkende form:) De è så möjè nåwè gland·tè Fålk (= det er så meget nogle glanter folk), dvs. Det er meget rare Mennesker. HostrupD.II.1.203. \ (også) = pæn, flot [spor. afhjemlet] han ær en rigte glant ka·l = (han er en rigtig) pæn, køn, velklædt (karl). ØSønJy. Det æ val nok en glant Hest = (det er vel nok) en dejlig Hest. ØSønJy. \ (også) = dannet, elskværdig, forstandig [spor. i ældre kilder fra Vends og Han, jf. F.I.415]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om genstand mv.) = pæn; god, praktisk, nem [spredt i SønJy] Hun havde ikke alene faaet Tid til at tage en Høl (= hue) paa, men ogsaa en ny Pli (= skørt) og en g’lant Formak (= en pæn trøje). VThist.P.144. æn ¡glañt ¡le¿ = en behagelig Le at arbejde med. $Vodder. et glañt hu¿s = et godt indrettet Hus. $Agerskov. mæn æjsèn ær è blek jo de Ábilichèst å de ¨ Áglañdèst = men ellers er blik jo det billigste og det mest praktiske (til tag). $Rise. æn pa ¡glañ§t ¡gå·r = et Par Gårde, som både er lette at drive og giver Overskud. $Vodder.
3) (om tilstand el. begivenhed) = rar, behagelig; dejlig; hyggelig, sjov mv. [Sydjy´S, SønJy (± de sydligste sogne, ± Als og Sundeved´SØ), spor. i SVJy´N og Hards´S; se kort; syn.: Çhovro]
 | Tæt afhjemlet |
sån ettekåst va tit mee glandt end e selve kåstdav = et sådant »efterkost var tit hyggeligere end selve bryllupsdagen. Sundeved. De èr èt glandt Væ¶r te å så¶ Frø í = Det er et passende Vejr til at så Frø i. HostrupD.II.1.203. Hyrdedrengene fandt ofte sammen paa Marken, samlede Kvas, tørt Græs, Lyng eller Hedetørv, satte Ild paa, og stegte Kartofler i Asken. Det var Sjov. "Det var saa glant". TønderH. de er Áit glañt få Ádæm dæ æ å e vañ i sårnt et væ·è = det er ikke rart for dem, der er på vandet (dvs. til søs) i sådant et vejr. $Rise. (adv.:) Æ Tag er lidt vinsk ¨ men glante som her kund a alle lææw = taget er lidt vindsk (dvs. skævt), men dejligere end her kunne jeg aldrig leve. ChrSeeberg.JK.6. (talemåde:) De æ ett glant for tusser aa komm op i en storkreej = det er ikke rart for tudser at komme op i en storkerede. GLind.S.33. \ (også) = god, smuk, pæn [spor. afhjemlet] de war en glant Pre·ken = (det var en) god (prædiken). SVJy. Æ Bønderka’l danser så glant (= pænt); men de louter så moge (= de lugter så møgede). ØSønJy.
| glans·øjet | glap |
| Sidens top | |