glytte
Çglæde| glytte | Çglæde |
Se også Çglæde (verb.)
subst. _ gle· alm. i NørrejyÌ; glÉ÷j Vends´Ø; også glÉ· $Læsø; glæj· Him, SDjurs, $Jelling; glæ· NDjurs; glæj, glej $NSamsø; glæ·/Áglæ· (K 1.9) alm. i SønderjyÇ; Áglæj· Sundeved, Als, $Bov, SSlesv. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; glæ·rè NDjurs; gle·rè Åbenrå.
\ Ìogså gle·è Vends, Thy; Çdog gle·è Åbenrå.
[spredt afhjemlet, dog kun spor. i SSlesv]
= rigsm. _ (talemåder, med varianter:) Apri¿ls Væ· æ Bu·ñens Gle· = aprils væde er bondens glæde. MØJy. De ær æn løst å en gle· å å·© i en sle·, mæn næ¿r æ sle·è ær wæ¬t så¿ ær æ gle· spe¬t = det er en lyst og en glæde at age i en slæde, men når slæden er væltet, så er glæden spildt. $Lødderup. dæn¶ då¿ dæ go¿è mæ gle·è komèr e§t i¡jen mæ sòr¶è = den dag der går med glæde, kommer ikke igen med sorg. Mors. Dæn Daw¶ dæn Sår¶e, å dæn Næt dæn Gle· = den dag den sorg, og den nat den glæde. MØJy. A hår et mier Gle end te mæ sjæl = jeg har ikke mere glæde end til mig selv. AarbHards.1930.115 (el. med afslutningen: end jeg selv har behov). Hær en enneg Glæde af dem, så hær en og enneg Sorger (= har man ingen glæde af dem (længere), så har man heller ingen sorger); siges til Trøst, når Börn dø. Kok.Ordspr.8. \ (jeg ønsker) glæde for sorg! (el. lign.) = hilsen til de efterladte ved dødsfald og begravelse [spredt i SønJy og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder] I mit hjem blev vi opdraget til ikke at sige "Jeg kondolerer", men "Jeg ønsker glæde for sorg" (eller) kun "Glæde for sorg!" VSønJy. Jordefærdsdagen samledes hele Lavet (jf. gilde·lag) i Liggaarden. ´ "Waaherr gi Dig Glee for di Sorre", var ¨ Gæsternes Hilsen til de sørgende. SVJy (Frifelt&Kragelund.TT.50).
| glytte | Çglæde |
| Sidens top | |