Ìgjalder
gjaldre| Ìgjalder | gjaldre |
Se også Ìgjalder (subst.)
adj. _ gja¬¶èr Mors, Hards, SVJy´N; gj嬶è VSønJy; *gjolder, *gjaalder NDjurs, SVJy´S, ØSønJy´N; gjo¬¶èr $Hostrup.
[< gjalde; spredt i SønJy´NV, spor. i øvrige SønJy, i SVJy, Hards og på Mors, desuden én optegnelse fra NDjurs; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: gjaldt]
= som giver genlyd. man lagde gjærne Hestepander (dvs. kranier af døde heste) under (ler´)Gulvet i Loen og i Overstuen, saa var der mere Klang i Gulvet, naar Folk tærskede eller dansede, det var mere "gjaldert". Feilb.BL.I.34 (og tilsvarende i flere andre ældre kilder). de ¡vo så ¡gj嬶èr i è ¡kir§k, te èn ku ¡snaj§t få¡stå¿ æ ¡prer·kèñ = det var så gjalder (dvs. gav sådan genlyd) i kirken, at man næsten ikke kunne forstå prædikenen. $Vodder.
| Ìgjalder | gjaldre |
| Sidens top | |