gjaffeÌgjalder

gjalde

verb. _ gja¬· $Havbro, $Vroue; *gjål SønJy. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´et (K 6.1) alm.; *´t SJyMSkr.XIII.124; også (u.end.) *gjall Blich.XXIII.77. _ ptc.: ´et (K 6.1).

[< rigsmål (dog muligvis ældre dialekt i SønJy og Vestjy´S); spor. afhjemlet; syn.: gjaldre]

= rigsm. Det giolder, giver lyd fra sig. UkSjy.ca.1700. det gjåller i e Kirk’ (= det giver genlyd i kirken). Kok.DFspr.I.300.

gjaffeÌgjalder
Sidens top