gjæleglabber

gjøl·bo

subst. _ 1.sms.led: jøl´ alm.; (ældre) djøl´, (yngre) gjøl´ ØlandSg (Vends´SV).

 Næste betydning

1) = indbygger på øen Gjøl (i Limfjorden) [spredt i Vends´V og ´S] _ (talemåder:) der er wes en djølbo wilt = der er vist en gølbo der er faret vild, siger man på Øland, når det rumler i maven. AEsp.VO.I.282. (med forvanskning til Gjøl børn?:) Haj æ¶èr mæ Feµèn lisom Jöl Bö·n (= han spiser med fingrene ligesom gjølboerne). Gjølboerne blev tidligere anset for at være noget tilbage. AarbVends.1929.282 (i det hele taget gør vendelboerne nar ad gjølboerne, se fx Krist.JyF.VI.238).

 Forrige betydning

2) = sky fra (syd)vest [spredt i samme område] En klodesky, som om morgenen kommer op i sydvest kaldes en Gjølbo, der står op og kikker efter Læsøkjællingerne. Kommer så denne i nordöst, siges der at komme uroligt vejr til middagsstunden. Ålborg´egnen (Krist.Ordspr.501). (talemåde, med varianter:) Næ¶r Jølboer å Skawboer drækèr Drammèr, for wi stærk Ræ¿n (= når gjølboer og skagboer drikker dramme, får vi stærk regn) ¨ "Jølboer og Skawboer" er Sydvest´ og Nordøstskyer, der rækker mod hinanden paa himlen. AarbVends.1933.103. \ også kaldt: gjøl·kælling [spor. i samme område] AEsp.VO.I.282.

gjæleglabber
Sidens top