gistne·kone

Gitte

Se også gæt (subst.), gætte (verb., ptc.), gid (adv.)

git

adj. _ git alm.; jit Vends.

[af uvis opr., muligvis beslægtet med gide; spredt i Han med tilgrænsende sogne i Thy´N, spor. i Vends´S og på Mors]

_ kun i flg. forb.: (være) git på = opsat på, forhippet på. Schade.171. Hun var no ijk særlig git po å kom i Gång = hun var nu ikke særlig opsat på at komme i gang. VHanH. han var så git epo å fo henje = han var så opsat på at få hende. VHanH.

gistne·kone	Gitte
Sidens top