gætle
gættelse| gætle | gættelse |
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.4. _ præs.: ´er (K. 6.2). _ præt. og ptc.: u.end. alm.; også ´et (K 6.1) i yngre kilder; (ptc.:) gjit $Lild; git $Torsted, $Agger, $Tvis; gjæt $Jelling, $Mandø, $Vodder; gjætèt $Darum.
\ Ìogså dji÷t ´NØ, DronninglundH´SØ; Çdog gji§t $Lild; også gje§t Sall og Fjends´N (i det stiplede område); Èogså gjit $NSamsø; ¢også *gjet Fanø; £også gjæt/gjæ÷t/Ágjæ(·)t ´V; også Ágjæ(·)t ´SØ; også *gjit Åbenrå´egnen.
[alm. (dog kun spor. syd for rigsgrænsen); syn.: råde x]
= rigsm.; især i forb. gætte på, gætte sig til, gætte gåder. (tidsfordriv i juletiden:) ¡så sku wi sÉj "nøÛèr´i´¡hæñ·", ¡så skuÛèn ¡najèn ¡gi§t, hu ¡manè dæ ¡war ¨ git èn ¡så ¡ræt, ¡så sku èn ¡hå¿ èm, mèn ¡liså ¡møj¶, som èn git ¡fÉj¶l, ¡så sku èn ¡å¿ mæ ¡liså ¡manè = så skulle vi sige "»nødder´i´hænde", så skulle den anden gætte, hvor mange der var (i ens hånd); gættede man så rigtigt, så skulle man have dem, men lige så mange, som man gættede forkert, så skulle man af med lige så mange (jf. hjort´¡her). Thy. med uåbnede ærtebælge git vi æfèn helè uæfèn (= gættede vi »effen eller ueffen), de så·m bru©t vi ¡me¶ èn ¡hoñfèÏ ¡hasèϪnøÛ¶è helè ¡peßèªnøÛ¶è (= det samme brugte vi med en håndfuld hassel´ el. pebernødder). $Hundslund. "ma·rèn, må a kÒs dæ?" _ "git èn gòµ¶!" _ "do vÉl wòl it?" _ "git jæn¶ gòµ¶ te!" _ "do vÉl!" _ "imèn, hurèn ku¶ u da git èt?" = "Maren, må jeg kysse dig?" _ "gæt engang!" _ "du vil vel ikke?" _ "gæt engang til!" _ "du vil!" _ "jamen, hvordan kunne du dog gætte det?". MØJy (F.II.350). \ (spec.:) gætte hus(e). gjet ¡hu·s, leg i mørkningen, hvor man efter nævnelse af forsk. beboere skulle gætte hvad for et hus, der var tale om ¨ man sagde fx: der er et, hvor Jens og Maren bor og 3, jeg vil ikke sige; ved yderligere spørgsmål kunne der svares: huset ligger sønden i æ by, østen æ vej (etc.). *Fanø.
| gætle | gættelse |
| Sidens top | |
}){kind=link}