gest·eng
ge¡studs| gest·eng | ge¡studs |
subst.
[< Ìgest; spor. i Hards´V, SVJy´V og VSønJy´NV]
= hø avlet på gest. Der er en sær Faaskjæl aa Mæskhø o Gæsthø te aa fo´r mæ om Vinter. Æ Mæskhø æ saa krafte, te di Høwerer, der fær en Par Gjøw aa æ Daw, ka blyw fe´r urn aa faa Ko’n = der er en sær forskel på marskhø og gesthø til at fodre med om vinteren; marskhøet er så kraftigt, at de kreaturer, der får et par fodringer om dagen, kan blive fede uden at få korn. VSønJy´N.
| gest·eng | ge¡studs |
| Sidens top | |