ge¡stel
gest·hø| ge¡stel | gest·hø |
subst.
[< Ìgest; spredt langs vestkysten af SVJy og Hards´S, spor. i VSønJy´NV]
= engareal oven for marsken, mere sandet og tørt. Fön er et slags græs, som groer i giestenge. TerpagerÇ.ca.1700. Væn æ Mæsk æ slaan ¨ kommer æ Tugger te æ Gæstængg, men der arberer æ Slæterer om Daw o idt om Nat, saarn som i æ Mæsk, o der æ idt saa fæstle under æ Gæstslæt som under æ Mæskslæt = når (høet på) marsken er slået, kommer turen til gestengene, men der arbejder høstkarlene om dagen og ikke om natten sådan som i marsken, og der er ikke så festligt under gesthøsten som under marskhøsten. VSønJy´N.
| ge¡stel | gest·hø |
| Sidens top | |