gerrig
gerrig·guf| gerrig | gerrig·guf |
verb.
[< gerrig 4]
1) = indstille plov til at tage en bredere fure. "Æ Plåw ska vær sådden, te en ka bode gjær en å karre en (= en plov skal være sådan, at man både kan gerrige og »karrige den, dvs.) at den tager baade en bred og en smal fure. *Vestjy (Krist.JyF.IV.373). *Him.
2) dæçj ¡gær(¶)è få ¡let = den gerriger for lidt (dvs. ploven pløjer en for smal fure). *$Storvorde.
| gerrig | gerrig·guf |
| Sidens top | |