Ìgemme
gemme·tøj| Ìgemme | gemme·tøj |
Se også Ìgemme (subst.)
verb. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: ´t alm.; gjæm§t/gjÉm§t/gjem§t (med samme vokal som i inf.) Vestjy (K 1.6); gjæmt størstedelen af Djurs (svarende til både inf. gjæm og gièm). _ ptc.: gjæmt/gjÉmt/gjemt (med samme vokal som i inf.) alm.; gjæm¶t Han, NØJy, Djurs, MØJy; jæm¶t, jæ¶mt Vends; djæm¶t Læsø; gæmt Als.
\ Ìogså (ældre) djæ÷m i Vends´N og ´MØ; Çogså optegnet gjem· Bjerre.
1) = lægge til side, opbevare (til senere brug) [Nørrejy, spor. i Sønderjy (±SØ, ± Vadehavsøerne); syn.: Ìfor¡vare 3, vare x] pæ·rèn ær it mo·èn i¡no, di ska gjæmès = pærerne er ikke modne endnu, de skal gemmes. $Hundslund. dær war ¡åsè ¡manè, som ¡så·, at ¡de ¡tæw, di haÛ hat ¡po¿ ¨ de ¡g嵶 di blew ¡giwt, ¡de ble ¨ ¡gæm¶t, å ¡de sku di hå ¡po¿, ¡nå¿r di war ¡dej¶ = der var også mange, som sagde, at det tøj, de havde haft på, da de blev gift, det blev lagt til side, og det skulle de have på, når de var død. $Anholt. e Ásy·rèµ va blöwn ¡gæmt frå ¡sist Ágaµ· i èt Áhå·ñ = surdejen var blevet gemt fra sidste gang (de bagte) i et hånde (dvs. i en lille skål). $Als. _ (talemåder, med varianter:) gjæmt ær e§t glæmt = gemt er ikke (det samme som) glemt. Skautrup.H.II.8. hwæn¶ dæ gjemè te É nat, gjemè te É kat = den der gemmer til natten, gemmer til katten. $Lejrskov. Do skal oltir jem noæ fraa dej Nætter aa te dej Dover = du skal altid gemme noget fra din aftensmad til din morgenmad. Vends. Do ka blyw gu¶, næ¶r do blywèr jæ¶mt i din Mu·ès Drawtjistskof (= du kan blive god, når du bliver gemt i din moders dragkisteskuffe). Bruges til at skære en Vigtigper ned med. AarbVends.1935.126. \ (også) = bevare; tage i sin varetægt [kun anførte kilder fra Nørrejy] (hilsen:) goe dau, guj gjem dej = goed dag, gud giemme dig. Varde (JesRel.1743). no hòr Wå¡hæ·r jæm¶t mej ma¶j = nu har Vorherre taget min mand til sig. AEsp.VO. Ja, no haae hun jo vann gjemt hen i flie Oer = ja, nu har hun jo været gemt hen (dvs. begravet) i flere år. Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skjule; især i forb. gemme sig (i legen skjul), og (halvvejs som subst.) lege ¡gemme (= lege skjul) [spredt i NVJy og MVJy, spor. i Øst- og Sydjy samt SønJy´Ø; yngre dialekt; syn.: Çfjæle 1, for¡fjæle, Çfor¡pippe, putte x] di døwwed søhn mæ æ Warrm aa stow aa pust aa gjæmt æ Hwaadder we hinaahn = de (dvs. hestene) døjede sådan med varmen og stod og pustede og gemte hovederne ved hinanden. AarbMors.1926.92. (ironisk om en sladderkælling:) hon faatæller aaltj hva hon væ, hon jemmer entj po e = hun fortæller alt, hvad hun ved; hun gemmer ikke på det. Vends. _ (talemåde:) kwen·fålk å da·rklenkèr, di ær it guè å gæm hæmlihi¶èÛèr ve = kvindfolk og dørklinker, de er ikke gode at gemme hemmeligheder (bag)ved. Him. \ (spec.:) gem(me) ¡bælte/¡ring = navn på sangleg [formentlig < rigsmål; spor. i ældre kilder fra Nørrejy] SprKult.II.46f.+X.110. Kvolsgaard.L.143. (spøgende:) gjæm¶ ¡b欧t, gjæm¶ ¡b欧t å få¡wå¿r æñ ¡wal, læ ¡eµèn ¡si¿ de do ¡hå¿r = gem bælte, gem bælte, og forvar det vel, lad ingen se det du har, sagde en gammel kone altid, når hun lukkede barnets hånd om den toøre, som vankede, når man kom på besøg. Hards.
3) = holde sig (om madvarer). Og så kom det (dvs. flæsk og skinke) op (af saltlagen), og så kom det i røg _ se, så kunne det gemme jo. *AlsSH. *AlsOrdsaml.
| Ìgemme | gemme·tøj |
| Sidens top | |
}){kind=link}