garn·vinde
garnvindel·pind| garn·vinde | garnvindel·pind |
subst. _ med sideformen gang·vindel. _ el. (med tryksvagt 2.sms. led) ¡garn®vindel. _ afvigende 1.sms.led: også gåµ´ spor. i NJy (AEsp.Nordjysk.I.262); også gaµ´ SSamsø; gåçj´ ØHanH (AEsp.VO.). _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®wèl Vends, ØHanH.
[1636: garnwindel (SkastTingb.35); < vindel x; Vends, ØHanH, NØJy (± Him´NV), MVJy (± Hards´V og Sall´N), MØJy´N, Djurs´V, Samsø, SVJy (± Fanø), SønJy´V (± Rømø), spredt i SSlesv, ØSønJy´SØ og på Als´S; se kort; syn.: garn·vinder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= redskab med vandrette arme til vinding af garnnøgler; jf. Ord&Sag.2003.9 (ill.); evt. også anvendt som haspe (jf. Ìhaspe 2). Man vand i Nå©·lèr (= vandt i nøgler), når der sad en Klaw·s Gå¶n på æ Gå·nviñl’s (= et fed garn på garnvindens) vandrette Vinger. Hards (HPHansen.Opt.). I Goenwejel var fier Veng mæ tre´fier Hwoller i hvar for a pas te stuer a bette Løer stramme uk a i Peej i e Hvol i hvar Veng = en garnvindel var fire vinger med 3´4 huller i hver for at passe til store og små lod (dvs. fed garn), strammet ud af en pind i et hul i hver vinge (jf. garnvindel·pind). Vends. Hesptræet (= »garnhaspe) bliver til garnviñèÏ ved at (armene) flyttes fra lodret til vandret Stilling. $Aventoft.
| garn·vinde | garnvindel·pind |
| Sidens top | |