gant

Çgante

Se også Çgante (verb.)

Ìgante

subst. _ gan·t $Havbro, $Voldby; gañ§t $Vroue, $Jelling.

[< Çgante]

 Næste betydning

1) = forfløjen, letsindig pige [spor. i Nørrejy] Anchersen.ca.1700. Gante ¨ Fjante ¨ eller Jante ¨ anvendes ifleng paa et flanevornt, letsindigt og uforstandigt Fruentimmer. Ommers (Bjerregaard.ca.1810). dæn¶ gañ§t ær en wa·r tø¿s te¶ å sto å flañi mæ æ kå·l = den gante er en værre tøs til at stå og flirte med karlene. $Vroue.

 Forrige betydning

2) = nar; person som laver narrestreget [spor. i Midt- og Sydjy] en gant er den som bruger giekkerie i sin tale. TerpagerÇ.ca.1700.

gant	Çgante
Sidens top