![]() | ![]() |
subst. _ gåñtj Vends; gañt Mors (F.), $Vroue.
[< Çgante; jf. vestnordisk gant]
1) = spøg, morskab [spredt i Vends, spor. i ældre kilder fra Mors, Sall og SVJy] Melsen.1811. Haj war osse kommen sæ saa møj, de haj flie Gaang prøve aapaa aa sæj no Gaantj for aa faamell her = han var også kommet sig så meget, at han flere gange prøvede på at sige noget sjovt for at formilde hende. Thise.SP.48. (talemåde:) Dær ær òllær de Gåntj, dær ær jo Allær iblåntj = der er aldrig den morskab, uden at der er alvor iblandt. Vends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = spøgefugl. han hår ål§ti wot en stu¶è gañt = han har altid været en stor spøgefugl. *$Vroue.
3) lade ¡gant om = lade hånt om, ringeagte. *UkSjy.ca.1700.
![]() | ![]() |
Sidens top |