ganning
gannings·træ| ganning | gannings·træ |
adj. _ med sideformen gannis. _ (n/ñ K 4.4:) gañèµs alm.; *gannis spor. i Thy´S og Hards.
[< ganning; spor. i Thy´S og Hards; syn.: gannelig]
= passende, bekvem; som falder godt i hånden (om arbejde, redskab etc.). nòwè smo¿ gañèµs gryr·èr = nogle små, praktiske gryder. Hards (F.). de¶r e§t ræt gañeµs å ar·bèr mæj (= det er ikke ret gannings at arbejde med), om redskab der er for klodset, uhandelig olgn. Skautrup.H.I.241. \ (spec.:) do ær æn gañèµs kå¿l (= du er en gannings karl) kan i Spøg siges til Børn, som vise Vid. *$Vejrum.
| ganning | gannings·træ |
| Sidens top | |